Slankekure

Farvel rygsmerter

3. april 2013 af Line Laursen, Foto: Colourbox
Prøv denne gode øvelse, der styrker dit skulderparti.

Mange danskere døjer med ryg- og lændesmerter. Skal du forebygge disse smerter, er det vigtigt, dels at du træner din ryg, dels at du tænker over, hvordan du løfter, sidder, står og generelt behandler din ryg.

Her får du en god en øvelse for skulderpartiet. Til øvelsen skal du bruge en form for belastning, f.eks. et sæt håndvægte, en elastik, to tunge sten, to flasker med vand eller sand.

Stå solidt placeret med den ene fod foran den anden med let afstand mellem fødderne. Fødder og knæ peger i samme retning. Tip bækkenet, træk maven ind, skyd brystet frem og sænk skuldrene. Tag en belastning i hver hånd og saml hænderne foran kroppen, armene hænger nedad, håndryggene peger ud til hver sin side. Før nu hænderne ud til hver sin side med strakte arme, så håndryggene peger opad. Stop, når hænderne når brysthøjde, og før dem så langsomt tilbage til foran kroppen igen.

Pas på ikke at knække i håndleddene og husk at stå med grundholdningen i kroppen under hele øvelsen. Gentag øvelsen 12-16 gange, hold et par minutters pause, hvor du evt. laver en anden øvelse, og lav så øvelsen 12-16 gange mere.

LÆS OGSÅ: Slankeveninder tabte tilsammen 60 kilo

 

Sponsoreret indhold