Find tid til vintertræning

Lige nu er det mørkt i flere timer i døgnet, end det er lyst, og det tærer godt på energien.
Det er meningen, at du skal have mindre energi i de mørke måneder og mere energi i de lyse måneder. Sådan er kroppen skabt til at leve i pagt med naturens gang.
Birgitte Nymann

Tag toppen af trætheden
Mange af os har desværre svært ved at acceptere den øgede vintertræthed, for vi vil have den samme energi hele året.
Sådan bliver det dog aldrig, uanset hvor meget du ønsker det, men du kan tage toppen af trætheden ved at sørge for at få trænet - helst udendørs i de lyse timer.
Så vil du måske protestere, at du jo arbejder, når det er lyst, og at det er mørkt, når du kommer hjem.
Læs også: Udendørs træning gør dig glad
Sådan finder du tid
Lad os se på mulighederne for at træne udendørs i dagslys:
Du kan træne, når du har en fridag eller i weekenden.
Du kan træne i tiden op til din frokostpause og så blive 30-60 minutter ekstra på arbejdet senere på dagen. Så bliver du i øvrigt mere effektiv på arbejdet om eftermiddagen.
Du kan gå en tur i din frokostpause.
Du kan træne i dagtimerne på de dage, hvor du arbejder aften eller nat.