Slankekure

Følg Mariannes fedmeoperation

25. april 2011 af Marianne Nielsen og Maria Rasmussen
I de kommende tid vil Marianne Nielsen blogge her på udeoghjemme.dk om sin kamp mod overvægten. Marianne har taget en drastisk beslutning. Nu vil hun være slank og en fedmeoperation på Århus Sygehus venter.
Foto: Gregers Kirdorf
Foto: Gregers Kirdorf

I de kommende tid vil Marianne Nielsen blogge her på udeoghjemme.dk om sin kamp mod overvægten. Marianne har taget en drastisk beslutning. Nu vil hun være slank og en fedmeoperation på Århus Sygehus venter den 19. maj.

Inden Marianne lægger sig under kniven skal hun ved egen hjælpe tabe sig ned til 133 kilo. Til sin hjælp - både før og efter - operationen har Marianne fået tilknyttet Slankeklubbens diætist Lone Severinsen (se præsentation her), som er specialist i at vejlede fedmeopererede ud fra deres særlige behov. Lone vil sammensætte en kostplan, der giver Marianne til et sikkert og sundt vægttab.

Om Marianne

Alder: 34
Bopæl: Horsens
Familie: Kæreste med René. Sammen har vi Isabella på 7 år og Josephine Lykke på 3 år.
Startvægt: 140 kilo
Ønskevægt: 80-85 kilo

Jeg blev overvægtig, fordi:
Jeg har været lidt overvægtig siden teenageårene. Da jeg var 21 år tabte jeg mig 30 kilo, men det holdte kun i nogle år til jeg fik den ældste af mine piger. Da hun kom ud, vejede hun jo desværre ikke 40 kilo…MÆRKELIGT :o)


Følg Marianne på Facebook. Siden
hedder Mariannes fedmeoperation

Da jeg blev syg i 2005 eskalerede overvægten. Jeg kunne ikke lave de samme fysiske ting som før og steg voldsomt i vægt. Jeg har forhøjet tryk i hovedet, som giver voldsomme migræneanfald og dagligt en trykkende hovedpine..
Jeg har ellers altid været aktiv, men min krop synes have givet op. Motion gør sygdommen værre med en del diffuse smerter til følge:o(

Det har jeg allerede prøvet for at tabe mig:
Jeg har prøvet alle kure, men jeg taber mig ikke synderligt. Nogle er jeg blevet helt fysisk skidt af… Jeg lever sundt i dagligdagen og har altid gjort det. Har måske hygget lidt for meget i weekenderne men ikke, som andre jeg kender… Har altid kendt mine begrænsninger.. Den værste "kur" jeg har tilbudt mig selv var en kur på Letigen pillen… puha det havde nær kostet mig livet… Jeg havde det så skidt!

Jeg har valgt at blive fedmeopereret, fordi:
Jeg har kæmpet og kæmpet med min vægt i de sidste par år, mens jeg har stået på venteliste (det har jeg i 3 år). MEN det lykkedes ikke og nu føler jeg, at operationen er min sidste udvej for at få lidt mere ud af livet og lidt mere livskvalitet med ungerne…
Det jeg glæder mig mest til i mit nye liv, er:

90% af medlemmerne i Slankeklubben taber sig - vi kan også hjælpe dig

Jeg håber at min sygdom bliver lettere, men desværre vil lægerne ikke love mig noget. Jeg vil gerne blive en mor som pigerne kan være mere stolte af og en kæreste, der kan noget mere og som ikke bliver træt og får ondt hele tiden..
Jeg glæder mig til dette liv. Jeg glæder mig også til et mere fysisk liv, hvor jeg stoler mere på mig selv og er meget mere udadvendt. Jeg vil arbejde på at vende tilbage i mit professionelle virke som pædagog… Jeg savner mit job…Jeg savner at yde omsorg som profession.Jeg savner kollegaer!

læs også:

- Hvad er en fedmeoperation

Det jeg frygter mest, er:
Jeg frygter at operationen skal gå galt… Der er mange måder den kan gå galt på.. selve operationen kan gå galt. Der kan opstå blodpropper. Der kan komme betændelse i maven og ar. Man kan få tarmslyng. Man kan i værste fald dø af operationen…

Jeg har derfor skrevet afskedsbreve til mine piger og til René og skrevet lidt ned i tilfælde af begravelse.. Pyyyh det var hårdt. For pludselig kom konsekvenserne af min beslutning ret tæt på:o(

Jeg håber, at mine venner er med og vil støtte mig. Flere har udtrykt angst og har på en måde valgt ikke at støtte mig. Men flere støtter mig på den måde de nu kan, og jeg håber de og I vil følge min lange hårde kamp for at nå et slankere og sundere liv!?



Sponsoreret indhold