Slankekure

Forebyg blodprop på rejsen

5. marts 2009 af Redaktion
Sådan forebygger du blodpropper på flyrejsen

Flere og flere rejser med fly, og ofte kan vi opholde os 10-20 timer i en flyvemaskine. Det er jo dejligt, at vi har mulighed for at komme rundt i verden under komfortable omstændigheder, men vi skal også være opmærksomme på, at så lange rejser i 10 km's højde er forbundet med en helbredsrisiko.

Er du overvægtig, er der øget risiko for at få blodpropper i benene, og de kan rive sig løs og ende i lungerne. Det kan være en meget farlig tilstand. Risikoen øges yderligere, hvis du har åreknuder, spiser hormoner, er gravid eller er ryger. Du kan dog gøre en hel del for at forebygge det.

Læs også: Overvægtige diskrimineres

For det første skal du bestille et gangsæde. Sidder du på et gangsæde, kan du bedre rejse dig og gå småture op og ned ad gangen. Undgå tøj, der strammer om livet og benene. At bruge benmusklerne nedsætter risikoen for blodpropper. Du kan også sidde ned og lave fod-øvelser. Det handler blot om 15 minutter, hvor du kan lave alle tænkelige bevægelser med ben og fødder.

Du skal også sørge for at drikke meget væske, fordi klimaanlægget i flyet virker udtørrende, uden at du lægger mærke til det. Hold igen med alkohol, da det også virker udtørrende. Drikker du alkohol i flyet, så sørg for at skylle godt efter med vand.

Læs også: Slankeveninder tabte tilsammen 60 kilo

Sponsoreret indhold