
Hvad: Håndbold er en holdsport, hvor to hold på syv spillere (seks markspillere og en målmand) prøver at score ved at kaste bolden i modstandernes mål. En typisk håndboldkamp varer to gange 30 minutter.
Hvem: Håndbold er for alle - børn, unge og voksne af begge køn.
Hvor: Håndbold spilles i de lokale idrætsforeninger, hvor du begynder på det hold, der passer til din alder og dine ambitioner.
Hvorfor: Håndbold er god træning, især for dig, som ønsker at gå til boldspil, og som vægter det sociale element.
Hvor ofte: Afhænger af dine ambitioner. Ønsker du at spille på højere niveau, er der ofte træning to-tre gange pr. uge plus kamp. Spiller du på oldgirls-niveau, træner du måske en gang pr. uge + kamp eller kun kamp.
Bonus: Håndbold gavner kredsløb, kondition og de store muskelgrupper, først og fremmest i skulderregionen og benene. Håndbold er et socialt spil og giver nogle gode og sjove oplevelser.
Pris: Kontingent for en sæson, der løber fra august til slutningen af foråret, koster mellem 1.400 og 2.000 kr. for en voksen. Kontingent for børn er lidt lavere. Dertil kommer udgiften til et par gode håndboldsko, harpiks og tøj samt eventuelt stævner.
Vurdering: Fire ud af fem
Læs også: Bikiniklar-øvelse 1-11 (link fjernet)