Jeg tænkte kun på mad

STARTVÆGT: 75 kilo
ØNSKEVÆGT: 60 kilo
DET STÅR VÆGTEN PÅ NU: 73,4 kilo
Jeg har virkelig oppet mig og er så glad for at være i gang. Jeg vejer mig kun en gang om ugen, fordi jeg blev vildt deprimeret de første dage, da jeg den ene dag havde tabt mig, og næste dag taget på.
KOST:
Jeg spiser kun 1000 kalorier om dagen fordelt på fem måltider, fortæller Rikke glad. Hun indrømmer dog, at de første tre dage var hårde at komme igennem. - Jeg tænkte kun på mad, og hvornår jeg skulle spise igen, siger hun.
MOTION:
Det er min dårlige samvittighed. Jeg har bare ikke haft overskud til at tage i fitnesscentret, fordi jeg har haft travlt på arbejdet. Og jeg har heller ikke været ude at gå med mine hunde, fordi der har været så meget sne i skoven. Men vi har fået wii fitness, og en aften fik jeg løbet, bokset og hoppet i hula hop ring foran tv-skærmen, så jeg faktisk var øm i kroppen dagen efter,
SKRIFTESTOLEN:
Jeg kan helt ærligt sige, at jeg ikke har spist noget usundt. Hverken den mørke chokolade eller rødvinen har jeg rørt. Men jeg har da kigget langt efter fastelavnsbollerne, der nu er kommet frem hos bageren, griner Rikke.