Nordisk hverdagsmad gør dig sund

Den nordiske kost indeholder en række traditionelle produkter, som har sundhedsfremmende virkninger. En undersøgelse af den stigende kræftsygdom tarmkræft viser, at en sund nordisk kost bestående af fisk, kål, rugbrød, havregryn, æbler, pærer og rodfrugter har en positiv virkning på dit helbred.
Kan forebygge kræft
Data blev indsamlet fra 57 053 danske mænd og kvinder i alderen 50-64 år, hvoraf 1025 udviklede tarmkræft. Kvinder der hovedsageligt spiste sund nordisk mad havde 35 % lavere forekomst af tarmkræft end kvinder, der ikke gjorde. Den beskyttende virkning havde samme størrelsesorden, som tidligere fundet for middelhavskost, hvilket tyder på, at du bør foretrække en sund regional kost, hvis du vil optimere din sundhed. Du vil samtidig også være med til at bevare en kulturel arv og beskytte miljøet.
LÆS OGSÅ: Hold dig sund med nødder
Ønsker du et vægttab?
Nordisk kost har ikke kun en virkning på tarmkræft, da kosten også vil gå hånd i hånd med et ønske om vægttab. Dette vil samtidig hænge tæt sammen med nedsat risiko for hjerte-kar-sygdomme og type-2-diabetes.
Pas på dig selv og miljøet ved at følge de ti principper for Ny Nordisk Hverdagsmad:
1. Spis mere frugt og grønt hver dag (bær, kål, rodfrugter, bælgfrugter, kartofler og krydderurter)
2. Sis mere fuldkorn (havre, rug og byg)
3. Spis mere mad fra havet og søerne
4. Spis kød af højere kvalitet, men mindre af det
5. Spis mere mad fra de vilde landskaber
6. Vælg økologisk hver gang du kan
7. Undgå tilsætningsstoffer i maden
8. Vælg flere måltider på bagrund af sæsonen
9. Spis mere hjemmelavet mad
10. Smid mindre mad ud
(Fra rapporten 'Grundlag for Ny Nordisk Hverdagsmad (2010))
Hvorfor bæredygtighed?
Det du spiser og drikker, har stor betydning for miljøet. Gennem råvarenes rejse fra jord til bord, forurener maskiner ved pløjning, naturarealer bliver fjernet og gødning og pesticider påvirker jordens kulstofressourcer samt forurener grundvandet. Samtidig bliver store energimængder brugt ved dyrkning på at opvarme stalde og lagerbygninger, ved forarbejdning af fødevarerne, ved fragt og ved madlavning.
Tag stilling
En stigende befolkning på verdensplan vil ikke kunne blive brødfødt i fremtiden og dette nødvendiggør, at vi må tage stilling og have fokus på bæredygtige processer og valg i hverdagen. Der skal være balance mellem udnyttelse og beskyttelse af ressourcerne, så vi sikrer fremtidige generationer.
LÆS OGSÅ: God fordøjelse - sådan gør du
Kilde:
- Adherence to a healthy Nordic food index is associated with a lower incidence of colorectal cancer in women: The Diet, Cancer and Health cohort study - British Journal of Nutrition (2013), C. Kyrø
- Rapport: Grundlag for Ny Nordisk Hverdagsmad (2010), C. Meyer m.fl.

Denne artikel er skrevet af Ude og Hjemme Slankeklubben i samarbejde med SlankeDoktor.dk. Hvis du melder dig ind i Slankeklubben i dag, får du som velkomstgave en stegepande, så du lettere kan lave din slankemad.
Start dit vægttab i dag og få din stegepande fra Tefal til en værdi af 399 kr. >>
Slankekur med kager?
Skal du passe lidt på vægten, så undgå at det bliver for surt. Prøv en af de 10 opskrifter på lækre og sunde kager og desserter fra Slankeklubben i galleriet nedenfor. Hvis du spiser dem med måde, passer de fint ind i din slankekur.