Slankekure

Nu kan alle andre se vægttabet

2. juli 2010 af Anne-Marie Zimmerman
Anne-Marie fryder sig over, at vægttabet nu er synligt for alle og enhver

Startvægt: 117 kg

Nuværende vægt: 112,7

Start BMI: 40,5

Nuværende BMI: 39

Nuværende taljemål: 111

Nuværende hoftemål: 131

KOST:
Jeg synes, jeg har fundet rytmen i hverdagen. Det falder mig nemmere og nemmere at holde mig fra søde sager og fed mad. Jeg har efterhånden også fået mange kommentarer om, at man kan se, at jeg har tabt mig, det giver bare blod på tanden! Jeg har det også bedre med mig selv, har mere energi og overskud.

For at kunne vise dig denne video, beder vi dig acceptere marketing og statistik cookies.

MOTION:
Jeg har fået løbet rigtigt godt, 4 km. og 2 km. er det blevet til. Det er noget nemmere at motivere sig selv, når solen skinner og fuglene synger. Jeg har også gået nogle ture i mine frokostpauser på arbejdet, en runde på 2 km. kan jeg lige nå.

Anne-marie og slankeklubben

Anne-Marie tester Slankeklubben. Du kan følge hendes op- og nedture her på hjemmesiden. Nye indlæg hver fredag.

SKRIFTESTOLEN:
Jeg har altså fået en håndfuld chips og 2 øl til Danmarks fodboldslandskamp samt en filur-is i weekenden…

UGENS UDFORDRINGER:
Udfordringen for mig er og bliver weekenderne. I hverdagen holder jeg linien fuldstændig, mens jeg i weekenden tillader mig lidt synderi. OK, jeg ville tabe mig mere og hurtigere, hvis jeg også holdt min sti ren i weekenden, men på en eller anden måde føler jeg det er nemmere generelt, når jeg ved at jeg enten fredag eller lørdag kan tillade mig lidt ekstra - uden at overdrive!

Anne-Maries første uge

Anne-Maries anden uge

Anne-Maries tredje uge

Anne-Maries fjerde uge

Anne-Maries femte uge

Om Anne-Marie

Sponsoreret indhold