Sådan snyder du forkølelsen

Ved at styrke din modstandskraft får du bedre chancer for måske helt at slippe for forkølelse. Og det er nu, det gælder. Forkølelsesvirus findes omkring os hele året, men de vågner de for alvor op til dåd, når det bliver koldt i vejret.
DE BEDSTE RÅD Vask hænder
Især før du fører fingrene til øjne og næse. Forkølelsesvirus opfanges fra eksempelvis dørhåndtag, telefoner og keyboards, som andre har rørt ved. Mønter og pengesedler, indkøbsvogne og trappegelændere er andre almindelige smitteveje.
Husk børnenes fingre
Efter en dag i institution er børnefingre et sandt eldorado af smitsomme virus. Lad et forkølet familiemedlem benytte sit eget håndklæde.
Bevæg dig
Fysisk aktivitet de fleste af ugens dage styrker modstandskraften ved at aktivere immunforsvarets beskyttende celler. Gå en tur i rask tempo eller snup en tur på cyklen.
LÆS OGSÅ: 8 tips: Styr udenom sygdom
Spar på kyssene
Virus spredes gennem luften, når en forkølet hoster og nyser. Det er bedst ikke at kysse en forkølet person, og i det hele taget holde sig på uromantisk afstand, mens det står på.
Varme fødder
På med uldsokkerne, da kolde fødder tredobler risikoen for en snotnæse de næste dage. Kolde fødder gør dig ikke forkølet i sig selv, men svækker modstandskraften og gør dig mere sårbar over for forkølelsesvirus.
Immun-mad
Bær, grønsager og frugt giver dig hele paletten af de vitaminer, mineraler og sunde plantestoffer, som optimerer immunforsvaret.
LÆS OGSÅ: Undgå mange sygedage
Nul røg
Røg svækker slimhinderne i næsen, der beskytter dermed dårligere mod virus. Børn bliver oftere forkølede og får mellemørebetændelse, hvis forældrene ryger i hjemmet.
Slik den sidste sol
Der er ikke bid i solens stråler mere, og de danner kun en smule D-vitamin i huden i vinterhalvåret. Men vitaminet er vigtigt for vores immunforsvar, så selv en smule lys har også ret. Brug lidt af frokostpausen på at komme udenfor.
Stress af
Jo mere stresset du er, desto svagere bliver immunforsvaret. Jo gladere, mere optimistisk og positiv, du føler dig, desto stærkere bliver modstandskraften omvendt. Negative tanker, stress og et trist syn på tilværelsen er gift for immunforsvaret.
Se vennerne
Forskning viser, at jo flere gode venner man har, desto mindre forkølet bliver man. Et velfungerende socialt netværk styrker altså modstandskraften.
Sov dig fri for snot
Du smittes lettere af forkølelse, hvis du sover under syv timer pr. nat sammenlignet med at få mindst otte timers nattesøvn. Mange natlige opvågninger svækker også modstandskraften.