Slankekure

Sense kuren: Suzy tabte sig 40 kilo og opfandt slankekuren Sense

17. januar 2017 af Joan Andersen. Foto: Skovdal Nordic og Jacob Ljørring
Suzy Wengel opfandt Sense kuren, Danmarks helt store slankedille, fordi hun selv trængte til at tabe sig. Efter sin anden graviditet nærmede vægten sig 100 kilo, og synet af hendes gigantiske ben ved siden af hendes nyfødte drengs lille krop gjorde hende ked af det.

Sense er Danmarks helt store slanke-dille lige nu. Tusindvis af mennesker har allerede tabt sig tusindvis af kilo ved at følge principperne i Sense, og nu er livsstilen også ved at slå igennem i resten af Norden, Tyskland og USA.

Danske Suzy Wengel opfandt Sense, da hun selv havde brug for at tabe sig. Efter sin anden graviditet vejede hun tæt på 100 kilo, og hun blev ked af det ved synet af hendes gigantiske ben ved siden af hendes nyfødte drengs lille krop.

Noget skulle gøres.

Få den store guide her: Sense-kuren sådan kommer du i gang

Sense kuren er sund fornuft

I stedet for at kaste sig over en tilfældig kur brugte hun sin fornuft. Hun lavede en grundig research og satte sig ind i, hvad der virker, og hvordan kulhydrat, protein, fedt og alkohol påvirker kroppen. Hun fandt informationer på nettet, i bøger og så dokumentarprogrammer. Ud fra al sin viden lavede hun sine egne regler.

Ved at følge de regler tabte hun sig 40 kilo på blot ni måneder.

Ingen ville udgive Suzys bog

Siden uddannede Suzy sig til vægtkonsulent og kostvejleder, og i dag ejer hun Center for vægttab i Langeskov på Fyn.

Hun skrev en bog ”Sense – slank med fornuft”, hvor hun grundig og pædagogisk forklarer de kostprincipper, der i dag udgør kernen i Sense.

Ingen forlag ville udgive bogen. Det har de sikkert fortrudt i dag. For Suzy og hendes mand udgav selv bogen, som storsælger og er grundbog for Danmarks hotteste slankekur lige nu.

6 lækre opskrifter til 2 hele dage med Sense

Tab et halvt kilo om ugen

I dag, næsten seks år senere, er Suzy stadig åleslank, og hendes slankekur ”Sense – slank med fornuft” har konsulenter 60 steder i Danmark. Suzy har nu udgivet seks bøger med sine kostprincipper, madplaner og opskrifter på helt almindelig dansk mad.

Og nu er livsstilen også ved at slå igennem i resten af Norden, Tyskland og USA.

– Det er jo bare sund fornuft, siger hun om Sense.

Hvis du er vedholdende, spiser fornuftigt og undgår ekstra kalorier fra usmart mad og drikkevarer, så taber du dig. Ved at følge Sense-principperne, vil du tabe dig 400-800 gram om ugen i gennemsnit.

– Folk kan spise det, de plejer, bare med en anden fordeling, forklarer Suzy, som har lagt det meste gratis tilgængeligt på sin hjemmeside sensekost.dk og i Facebook-gruppen: Sense – slank med fornuft.

Der findes også en lukket gruppe på facebook, ”Sense – slank med fornuft – spørgsmål og svar”, hvor alle der prøver kræfter med Sense kan få svar på alt i forbindelse med vægttabet af Suzy selv, hendes konsulenter, kostvejledere eller de andre brugere.

Sponsoreret indhold