Sjip dig slank

LÆS MERE OM SLANKEKLUBBEN OG MELD DIG IND HER
Med et sjippetov i tasken kan du træne når og hvor som helst. Du har altså altid fitness centeret med dig.
Udover at forbrænde mange kalorier forbedrer sjipning også din kondition og din iltoptagelse, idet du bruger hele kroppen.
Træner hele kroppen
Når du sjipper, aktiverer du mange af kroppens muskler; idet du hopper aktiveres fodleddet og lægmusklerne. Forsiden af låret og bagdelen aktiveres også, da du skal hoppe med let bøjede knæ.
Overkroppens muskler kommer også på arbejde. Idet svinger sjippetovet rundt om dig selv aktiveres oversiden af underarmen, skuldre og biceps.
Inden du går i gang
Når du sjipper kan det være hårdt for kroppens muskler og led, du hopper jo med hele din kropsvægt.
Derfor er det vigtigt, at have den rigtige kropsposition; bøj let i knæene og sørg altid for, at lande på forfoden.
Det er også vigtigt at sørge for, at tovet passer i længden.
Når du står med begge fødder midt på tovet skal torvets ender nå dig til brystet.
Gå i barndommen
Når du er blevet en habil sjipper, kan du variere din sjipning med hink, knæløft, at sjippe baglæns eller endda sjippe med flere sjippetov på én gang.
Kom i gang i dag
Sjippetov kan købes i de fleste sports- og legetøjsbutikker.