Sov godt hver nat

Undgå eftermiddagslur
Sov ikke eftermiddagslur, selv om du har sovet dårligt natten før. Det bliver bare endnu sværere at falde i søvn næste aften.
Undgå stimulanser
Ingen kaffe, te, kakao, cola eller chokolade de sidste fire timer før sengetid. Brug ikke alkohol som sovemedicin.
Tis af
Tis ordentlig af, så du ikke skal op om natten.
Undgå aftenmotion
Drop træningen om aftenen. Motion er vigtigt for en god nattesøvn, men kropstemperaturen skal have tid til at falde, inden du går i seng.
Vær mæt
Gå ikke sulten i seng.
Undgå krydderier
LÆS OGSÅ: Juster dit humør med farver
Drik mælk
Mælk indeholder stoffet tryptofan, som hjernen omdanner til et beroligende stof.
God dyne
Forkæl dig selv med en kvalitetsdyne, der hverken er for varm eller kold.
Eget soveværelse
Få i en periode hver jeres soveværelse, såfremt du forstyrres af din partners snorken.
Sluk fjernsynet
Sluk fjernsynet klokken 20. Så sløver du lettere hen.
Sluk mobilen
Tal ikke i mobiltelefon i timerne før sengetid. Sluk mobilen helt, før du skal sove.
Sluk computeren
Lad computer, laptop og smartphone blive inde i stuen, når du skal sove.
Stå op
Stå ud af sengen, hvis du ikke kan sove. Foretag dig noget stilfærdigt uden for meget belysning.
Sov ikke længe
Stå op på samme tidspunkt hver dag - også i weekenderne.