
STARTVÆGT: 87 KILO
ØNSKEVÆGT: 70 KILO
DET STÅR VÆGTEN PÅ NU: 83,4 KILO
Hele familien er taget til Lalandia for at slappe af, men der bliver ikke syndet af den grund. Kosten er sund, og familien boltrer sig i badelandet og får masser af motion.
Jeg begynder at kunne mærke det på mit tøj. Det sidder lidt løsere nu - og det er fedt. Folk siger også til mig, at de kan se, at jeg har tabt mig. Det er SÅ motiverende. Jeg har næsten tabt fire kilo, og det er jeg yderst tilfreds med, siger Lene.
KOST:
Min kæreste og jeg skiftes til at lave mad, og det går godt. Vi følger de opskrifter, vi får af Slankeklubben, og det smager fint. En rigtig god opskrift er den fedtfattige udgave af flødekartofler. Jeg lægger spinat i bundet af et ildfast fast, kommer kartofler i skiver i og drysser med hakkede løg. Og så hælder jeg Maizena Cremefine 7 % hen over. Det smager super! Faktisk har Brian tabt 1,9 kilo, siden jeg gik i gang med kuren, og det er han rigtig glad for.
MOTION:
Jeg har været ude at løbe tre gange i sidste uge. Tre kilometer hver gang, og jeg har det skønt bagefter.
UDFORDRING I UGEN:
Vi var til Brians mormors fødselsdag, og ja, der var masser af grønt til den hovedretten, men der var altså også flødesovs til kartoflerne. Jeg begrænsede mig dog og tog kun en lille skefuld.
Og så har jeg haft rigtig travlt i ugens løb og været for dårlig til at huske mine mellemmåltider. Når jeg så går sukkerkold sidst på dagen, skal jeg virkelig kæmpe for ikke at falde i for trangen til noget sødt.
SKRIFTESTOLEN:
Jeg har fået lidt flødesovs, men derudover har jeg ikke syndet. Jeg har nemlig fundet alle tiders erstatning - Nelly Dellies-slik. Det er sukkerfrit, og jeg har fået af vide, at jeg må spise en halv pose som erstatning for et mellemmåltid.
Læs også: Søde sager uden sukker
Drømmer du om en ny gaderobe? Med en rabatkode til Nelly får du råd til langt mere. - Få din rabatkode her Rabatkoder Nelly