Jeg sender denne mail på vegne af min far og håber, du har mulighed for at svare os:
Jeg er en mand på 79 år, som døjer med tiltagende stakåndethed, og indimellem er jeg også svimmel og træt.
Stakåndetheden begyndte for knap et år siden. Jeg har ikke tidligere været stakåndet.
Mine omgivelser har bemærket, at jeg puster, også selv om jeg sidder stille og ikke har været i bevægelse længe. Jeg har været ved lægen, men følte ikke, jeg blev taget alvorligt.
Samtidig er jeg nok heller ikke god til at forklare mig, og jeg lader mig hurtigt feje af bordet. Jeg er ikke glad for at gå til lægen og være til besvær.
Nu skriver jeg til dig og håber, du kan hjælpe mig.
Jeg er normalvægtig og har i mine yngre dage været sportsmand, hvor jeg dyrkede cykling og løb. Jeg har aldrig røget, drikker ikke meget alkohol og lever nogenlunde sundt.
Jeg forsøger at holde mig i gang, men er hæmmet efter en apopleksi i april 2015, da jeg var 70 år. Jeg fik mén efter blodproppen i form af en dropfod, hvorfor jeg hurtigt bliver træt med en sovende og snurrende fornemmelse i benet.
Men jeg cykler og går ture, så vidt kræfterne tillader det.
Af medicin tager jeg Lixiana som blodfortyndende og blodtryksmedicin. Mit blodtryk er 138/85. Jeg har i dag pacemaker, som er indstillet med en mindstepuls på 70.
Mine omgivelser frygter, at min stakåndethed kan være symptom på noget med hjertet eller lungerne.
Jeg blev for nylig undersøgt hos ørelægen for min svimmelhed, da jeg ofte har haft øresten, men alt er ok.

Question

Jeg sender denne mail på vegne af min far og håber, du har mulighed for at svare os:

Jeg er en mand på 79 år, som døjer med tiltagende stakåndethed, og indimellem er jeg også svimmel og træt.

Stakåndetheden begyndte for knap et år siden. Jeg har ikke tidligere været stakåndet.

Mine omgivelser har bemærket, at jeg puster, også selv om jeg sidder stille og ikke har været i bevægelse længe. Jeg har været ved lægen, men følte ikke, jeg blev taget alvorligt.

Samtidig er jeg nok heller ikke god til at forklare mig, og jeg lader mig hurtigt feje af bordet. Jeg er ikke glad for at gå til lægen og være til besvær.

Nu skriver jeg til dig og håber, du kan hjælpe mig.

Jeg er normalvægtig og har i mine yngre dage været sportsmand, hvor jeg dyrkede cykling og løb. Jeg har aldrig røget, drikker ikke meget alkohol og lever nogenlunde sundt.

Jeg forsøger at holde mig i gang, men er hæmmet efter en apopleksi i april 2015, da jeg var 70 år. Jeg fik mén efter blodproppen i form af en dropfod, hvorfor jeg hurtigt bliver træt med en sovende og snurrende fornemmelse i benet.

Men jeg cykler og går ture, så vidt kræfterne tillader det.

Af medicin tager jeg Lixiana som blodfortyndende og blodtryksmedicin. Mit blodtryk er 138/85. Jeg har i dag pacemaker, som er indstillet med en mindstepuls på 70.

Mine omgivelser frygter, at min stakåndethed kan være symptom på noget med hjertet eller lungerne.

Jeg blev for nylig undersøgt hos ørelægen for min svimmelhed, da jeg ofte har haft øresten, men alt er ok.

Mange hilsener Thilde · Accepted Answer

Tak for jeres brev.

Det gør mig trist til mode at læse, at du sidder med åndenød og frygter sygdom i hjerte eller lunger – og at du efter et besøg hos lægen er kommet hjem med en følelse af, at du ikke blev taget alvorligt.

Hvis jeg var din læge, ville jeg ønske, du bestilte en ny tid, hvor du fortalte mig, at du stadig har symptomer, og at du ikke følte dig hørt.

Jeg kan ikke tro, at din læge ikke oprigtigt ønsker at hjælpe dig med at udrede, hvorfor du pludselig er forpustet, når du sidder stille.

De fleste praktiserende læger i Danmark ønsker at hjælpe deres patienter, finde de alvorlige sygdomme og behandle dem godt som muligt.

Alle læger kan dog have en dårlig dag. Måske er der krise på hjemmefronten, syge forældre har ringet inden konsultationen, eller man har fået skældud af patienten før dig?

Det burde være sådan, at alle får den samme gode behandling, uanset hvad der er sket før konsultationstiden. Men læger er også kun mennesker.

Selv om vi er professionelle og lærer strategier til at reagere hensigtsmæssig og professionelt på alle henvendelser, kan vi alle blive presset, også af travlheden i klinikken og skæld og smæld fra frustrerede patienter.

Jeg vælger at tro på, at ingen er endt som speciallæge i almen medicin for at sidde og feje nyopstået åndenød af bordet og undlade at tage patienten seriøst. Det må have været en dårlig dag for din læge.

Du må tage ansvaret for dit eget liv tilbage og bestille en ny tid, hvor du ærligt fortæller, at du er bekymret, og du havde det svært med den tidligere konsultation.

Fortæl også, at du frygter, det kan være sygdom i hjertet eller lungerne, der giver dig åndenød, og afvent lægens svar.

Du kan eventuelt tage din datter med til konsultationen, så hun kan hjælpe dig med at udtrykke din bekymring.

Grundig undersøgelse

Jeg synes, dit blodtryk lyder fint. Og den medicin, du får efter blodproppen, er også korrekt.

Men hvad der skal ske af yderligere undersøgelser, er der brug for en læge med adgang til din journal for at vurdere. Der er desværre for mange ubekendte for mig til at kunne finde vejen til næste skridt i din udredning.

Kom du til mig, ville jeg se på en række punkter: Hvilken type pacemaker har du? Hvornår er der sidst taget billeder af dine lunger? Har du fået en lungefunktionsundersøgelse nogensinde? Hvordan lyder dine lunger og hjertet, når man lytter på det, og har du væske i benene? Er der tilkommet hoste?

Alt dette skal sammenholdes til en fremadrettet plan, som jeg ikke kan give i brevkassen, men som jeg håber, din læge samvittighedsfuldt tager sig af, når du henvender dig igen.

Med håbet om, at du tager tilbage til din egen læge og lader dig undersøge.

Tiltagende stakåndethed: Jeg blev ikke taget alvorligt

Hej Thilde

Tema om KOL – del 1:2: En lumsk lungesygdom

Hej begge

Flere svar

Hedeture føles som en indre grill

Hjemmefrysning af vorter

Når håret falder af

Lægehenvisning til fysioterapeut

Gode råd mod søvnapnø

Styr på forstoppelsen

Slidgigt i hoften

Genstridige fladlus

Mest læste

Faldt for naboen

Mor deler hjerteskærende billede af kræftsyg søn

Nye fund i Madeleine McCann-sagen

Sandra kom på børnehjem: Min mor glemte mig

Elskerinden til brevkassen: Skal jeg vente på ham?