Studie afliver myte: Kvindelige forskere er ikke mindre produktive

Kvindelige forskere udkommer med i gennemsnit færre videnskabelige artikler og opnår færre citationer - altså referencer til deres udgivne studier i andre forskeres studier - i løbet af deres karrierer end deres mandlige kolleger.

Men forskere ved IT-Universitetet i København og Center for Complex Network Research ved Northeastern University i Boston har fundet en simpel forklaring.

Kvinder er nemlig mere tilbøjelige end mænd til at forlade den akademiske verden, hvilket også begrænser deres aktive år for publiceringer og offentliggørelse af deres forskningsresultater. Det skriver Videnskab.dk.

Konklusionen bygger på en kvantitativ kortlægning af kønsforskellene på tværs af 83 lande, hvor forskerne har analyseret mere end 1,5 millioner forskerkarrierer inden for natur- og samfundsvidenskaben, der sluttede mellem 1955 og 2010.

Samme produktivitet

Roberta Sinatra, lektor i Data Science ved IT-Universitetet og medforfatter til studiet, mener, at resultaterne er med til at aflive myten om, at kvinder er "mindre gode" forskere end mænd, eller at kvinders forpligtigelser i forhold til børn og hjem nedsætter deres produktivitet.

– Hvis "godt" fortolkes i forhold til produktivitet og citationer, ser vi, at kvinder og mænd er meget lige, så længe kvinderne er i forskningsverdenen, siger hun til Videnskab.dk.

Læs mere på Videnskab.dk: Køns-quiz: Hvad siger videnskaben om forskellene på mænd og kvinder?

Studiet viser, at kvinder og mænd inden for de sammen videnskabelige felter er lige produktive, når man kontrollerer for karrierelængde.

Kvindelige forskere producerede i gennemsnit 1,33 og mænd 1,32 videnskabelige artikler om året og havde også sammenlignelig impact (red. anvendelse- og udbredelse af deres forskning), i form af citationer.

Også i Danmark er den årlige produktivitet ifølge studiet sammenlignelig på tværs af kønnene med 1,37 artikler for mænd og 1,28 artikler for kvinder.

– Det nye i vores studie er, at vi har fundet ud af, at det er frafaldsprocenten, der har indvirkning på kønsuligheden i produktivitet og effekt, som ofte bliver anset som lig med kvalitet i forskningsverdenen, forklarer Roberta Sinatra til Videnskab.dk.

Ifølge studiet varede kvindernes publiceringskarriere 9,3 år, sammenlignet med 11 år for mændene.

Og ser man udelukkende på de danske tal, er kønsforskellene endnu mere udtalte. Her er kvindernes karrierelængde i gennemsnit 11,28 år og mændenes 14,51 år – hvilket altså giver de mandlige forskere 3 år mere til at producere videnskabelige artikler og opnå flere citationer.

Læs mere på Videnskab.dk: Seks seje videnskabskvinder, du skal kende

Kvinderne skal fastholdes bedre

Ifølge det nye studie forlader i gennemsnit 11 procent af kvinderne hvert år den akademiske verden, mens det kun gælder 9 procent af mændene.

Beslutningstagere i den akademiske verden skal derfor have mere fokus på at fastholde kvinderne, mener Roberta Sinatra.

Hun understreger, at det er vigtigt ikke kun at rette fastholdelsespolitikkerne mod de yngste kvindelige forskere, ph.d.’erne.

Studiet viser nemlig, at frafaldet for kvinder er på sit højeste, syv år efter de er begyndt at publicere - ofte når de er adjunkter. Her har kvinder 50 procent større sandsynlighed for at lægge forskningskarrieren på hylden end mændene.

Roberta Sinatra mener samtidigt, at studiet også giver anledning til at se på de strukturer, som kan være med til at forstærke kønsuligheden i den akademiske verden.

Problematikken bliver forstærket af platforme som Google Scholar, hvor videnskabsfolk opnår en rating på baggrund af parametre som antal artikler og citationer.

– Jo flere artikler, man publicerer, jo flere referencer og jo mere medieomtale får man. Og jo højere kommer ens artikler også op, når man søger på forskning ud fra nøgleord. Det er problematisk, fordi vi gerne vil have adgang til de artikler med størst relevans og højest kvalitet. Det får man ikke nødvendigvis, pointerer Roberta Sinatra til Videnskab.dk.

Andre artikler på Videnskab.dk

Sådan får vi flere kvindelige topforskere

Hvorfor er mænd ramt hårdest af COVID-19?

Debat: Gør citizen science virkelig forskning mere demokratisk?