Sund

Tab dig lynhurtigt med Suppekuren

27. juni 2016 Marianne Knudsen
Martin Tanggaard
Kickstart dit slankeprojekt med en effektiv suppekur. Du taber nemt 4 kilo på en uges tid, fordi du spiser få kalorier, mens den megen væske mætter, så du undgå sultfornemmelsen. Med denne Suppekur kan du begynde mandag og være færdig fredag – og 4 kilo lettere.
Pebersuppe med edamamebønner

4 kilo lettere inden weekenden er muligt med denne Suppekur, hvor du hverken skal tælle kalorier eller veje suppen. Du skal ganske enkelt blot spise al den suppe, du har lyst til hver dag i fem dage - fx. mandag til fredag - og vupti ... så passer festkjolen om lørdagen.

Maria har testet Turbo Suppekuren

Suppekuren er ny og udviklet af diætisen Pia Andreassen. Fem forskellige velsmagende, mættende og slankende kolde supper er ingredienserne i denne effektive kur, der søger for, at kiloene forsvinder nemt, hurtigt og kan være lige den kickstart, du har brug for, hvis du ønsker at tabe dig. 

Én af de lækre supper får du opskriften på nedenunder!

Husk, at du får endnu flere opskrifter og gode råd i vores minimagasin om Suppekuren:

Suppekuren
For at kunne vise dig denne video, beder vi dig acceptere marketing og statistik cookies.

Pebersuppe med edamamebønner og skyr

Ingredienser:

3 mellemstore rødløg
780 g rød peber
3 hakkede rød chili med
eller uden kerner og hinder
3-6 fed grofthakket hvidløg
Ca. 1,2 l hønsebouillon
2 ds. flåede tomater
3 tsk. oregano
Salt og peber
Citronsaft
1½ dl pillede edamamebønner
– optøet fra frost
6 spsk. skyr.
Evt. persille som pynt

Sådan gør du:

Pil løgene og skær det i mindre stykker.
Flæk peberfrugten og fjern kerner og hinder. Skær den i mindre stykker.
Kom løg, peberfrugt, chili og hvidløg i en gryde.
Hæld bouillon ved og bring det hele i kog.
Tilsæt de flåede tomater  og oregano og lad det småsnurre under låg i 15 minutter.
Blend det dernæst til en ensartet suppe.
Spæd evt. til med lidt mere bouillon og smag til med salt, peber og citronsaft.
Sæt suppen på køl i mindst 4 timer.
Servér med 2 spsk. edamamebønner og 1 spsk. skyr pr. portion.

Camilla Framnes' 13 bedste slankeråd:

Camilla Framnes: Her er mine 13 bedste slankeråd

Sponsoreret indhold