Top-atleter kan have forøget risiko for hjerteflimmer

Nogle mennesker, der dyrker idræt på professionelt plan, har en lidt højere risiko end andre for at få uregelmæssig hjerterytme – også kaldet hjerteflimmer eller atrieflimmer, skriver Videnskab.dk. 

Professionelle fodboldspillere, håndboldspillere, basketballspillere og andre, som dyrker sport med blandet intensitet, er mere udsatte, end folk der dyrker udholdenhedssport som løb, langrendsski og roning, konkluderer et nyt studie, der er publiceret i British Journal of Sports Medicine.

Ikke farligt for unge

Den danske hjertelæge Jacob Thorsted Sørensen tager dog resultatet med sindsro. Atrieflimmer er ikke farligt for unge mennesker, hvis det bliver behandlet, understreger han. Resultatet af det nye studie bekræfter allerede etableret viden.

– Vi kender godt til den øgede risiko for atrieflimren (uregelmæssig hjerterytme, red.) hos yngre, mandlige atleter, siger Jacob Thorsted Sørensen, der er ph.d. og overlæge på Aarhus Universitetshospital, til Videnskab.dk.

Tilstanden opstår lidt oftere hos de meget aktive atleter, men den er stadig sjælden, beroliger han.

– Det nye i studiet er primært, at kardiovaskulære risikofaktorer (som type 2-diabetes og højt blodtryk) ikke influerer på risikoen for atrieflimren, siger Jacob Thorsted Sørensen, som har læst studiet for Videnskab.dk.

– Det er også nyt, at idrætsformer med blandet intensitet øger risikoen for atrieflimren mest, tilføjer han.

Et lille antal

Eksperterne bag det nye studie har gennemgået data fra tidligere forskning i sammenhængen mellem uregelmæssig hjerterytme og træning.
Her kommer de frem til, at, risikoen for uregelmæssig hjerterytme var 2,46 gange højere blandt atleter end ikke-atleter.

Dette skal dog ses i lyset af, at forekomsten af atrieflimren er ganske lav for personer under 50 år (omkring 0,1-0,5 procent af hele befolkningen). Så selv om 2,46 gange så mange sportsudøvere bliver ramt, er det stadig et meget lille antal.

Risikoen for uregelmæssig hjerterytme er størst hos helt inaktive og meget aktive. Og der var ikke øget risiko hos dem, der dyrker moderat (anbefalet) motion.

Træning styrker hjertet

Jacob Thorsted Sørensen understreger, at hård træning styrker hjertet på en måde, der overordnet set giver fordele.

– Det samlede budskab må være, at idræt på absolut eliteniveau medfører nogle ændringer i kredsløb og hjertefunktion, som i meget høj grad er gunstige, men som også kan øge risikoen for specifikke tilstande i hjertet – i dette tilfælde atrieflimren, som i øvrigt ikke i sig selv er en farlig sygdom hos yngre, i øvrigt raske mennesker.

Forskerne kommer ikke med nye bud på, hvordan det kan være, at de ændringer, der sker, fører til hjerteflimmer. Men de nævner remodellering af hjertet – at det vokser på grund af de øgede iltkrav.
Det giver stræk i hjertemuskulaturen, som kan irritere hjertets elektriske system. De nævner også øget adrenalinniveau gennem længere perioder på grund af træning.

Eriksens kollaps

Hvis der er nogle læsere, der efter EM i fodbold stiller sig selv spørgsmålet, om Christian Eriksens kollaps i Danmarks første kamp mod Finland mon skyldes hjerteflimmer, så slår Jacob Thorsted Sørensen hurtigt fast, at det er det ikke.

– Atrieflimren er ikke en farlig sygdom, og det er med meget stor sikkerhed ikke det, som er Christian Eriksens problem. Det er mere alvorlige rytmeforstyrrelser, som er knyttet til pludselig hjerte-død hos atleter, fortæller han til Videnskab.dk.