Undgå vinterdepression: 9 gode råd

Undgå vinterdepression - 9 gode råd
Følgende er skrevet af læge Jerk W. Langer, som hver uge i Ude og Hjemme giver gode råd om sundhed:
Mennesket er konstrueret til at leve ved Ækvator med 12 timers lys og 12 timers mørke. Så det overrasker ikke, at hjernen kan reagere, når vi får under halvdelen af normal lysmængde.
Mange bliver triste i vintermørket. Nogle ender i en vinterdepression med nedtrykthed, humørsvingninger, stort søvnbehov og vægtstigning.
Her er nogle gode råd til, hvordan humøret lettere kommer igennem vinterens mørke og kulde:
1: Kom ud
Så meget som muligt og hver eneste dag. Foretag indkøb, mens det er lyst. Gå en tur i frokostpausen.
2: Få motion
Motion har en klar humørstimulerende effekt.
LÆS OGSÅ: Bekæmp vinterdepression med farver
3: Spis sundt
Når udvalget af friske grønsager, frugter og bær er begrænset, kræver det lidt ekstra at hente samme mængde vitaminer, mineraler og sunde plantestoffer.
4: Udnyt lyset
Følg solen. Spis morgenmad ved vinduer mod øst. Ophold dig i rum mod syd om eftermiddagen og flyt arbejdspladsen hen til vinduet.
5: Spis fisk
Omega-3-fedtsyrer har stor betydning for hjernens funktion. Så flere fisk på middagsbordet eller tag en daglig kapsel.
6: Styr din sukkertrang
Ellers ender du i en ond cirkel, så du bliver mere træt og får endnu mere lyst til søde sager. Og hermed en uundgåelig vægtstigning.
LÆS OGSÅ: Disse vitaminer skal du tage
7: Sov godt
Få styr på nattesøvnen, så du er mindre træt om dagen.
8: Luft ud
Undgå den indelukkethed, som kan genere humøret. Åbn vinduer og døre i fem til 10 minutter hver dag.
9: Tænk positivt
Værdsæt livet og hvad der foregår omkring dig. Sluk tv'et og tilbring aftenen sammen med familien.
HJÆLP MOD VINTERDEPRESSION
Ved egentlig vinterdepression kan det være nødvendigt at benytte lysterapi.
LÆS OGSÅ: Sådan klarer du kulden
Lysterapilampen kan købes for omkring 2.000 kroner. Somme tider kan man låne en lampe via sin læge.
Ved behandlingen sidder man med lampen en halv meter foran sig. Man spise, læse, se tv, og arbejde på pc, når blot man kaster et blik direkte ind i lyskilden hvert minut.
Brug helst lampen om morgenen, allerhelst inden for 10 minutter, efter, at du er vågnet. En halv times lys hver morgen kan på kort tid højne humøret. Behandlingen bør fortsættes vinteren igennem.
Flere gode råd til at gøre kroppen vinterglad: