Søstrene Maria og Rekha var på samme børnehjem i Bangladesh. Men de blev skilt, da de blev adopteret til hver sin danske familie. I 48 år vidste de ikke, at de boede kun få kilometer fra hinanden.
Da Maria kom til Sverige, var hendes nye forældre uvidende om, at de havde adopteret et stjålet barn. Først som voksen mødte Maria sine biologiske forældre, og i dag er hun taknemmelig for, at hun var elsket af to sæt forældre.
Da Theodor var 13 år, begyndte han at høre stemmer og se ting, der ikke var der. Men da han en dag valgte at springe ud fra en høj bro, fortrød han, før han ramte vandet. I dag opfordrer han andre til at søge hjælp og vælge livet til.
For Mikael var det musikken, for Helena var det kærligheden og mødet med Mikael, der gav hende kræfter til at blive ædru. Nu støtter de hinanden og har aldrig haft det bedre.
Som 10-årig tog Tage Frandsen modige skridt væk fra sin voldelige stedfar, og siden har Tage gået sine egne veje. De har ført ham langt, men fortiden kunne han ikke ryste af sig, selv om han holdt den hemmelig i 60 år.
Som teenager troede Nanna, at hendes liv ville ende helt galt, inden hun blev 18. Dengang ville hun have, at folk skulle frygte hende. Men bag det hårde ydre, havde hun et kæmpe hjerte og kreative evner.
Rasmus var 11 år, da han blev misbrugt første gang. Fra at være en glad dreng, blev han fjern og hidsig. I årevis lukkede han af for tankerne, indtil han en dag som voksen tog sig selv i at råbe ad sin lille søn.
En forårsmorgen i 1930’erne skete der noget, som endte med at blive forfærdeligt for tre søstre. Deres mor kom til skade, og de blev sendt på børnehjem hos den sadistiske fru Mortensen. Her får du første afsnit af tre – læs de to andre i Ude og Hjemme de kommende uger.
Ajas far røg ind og ud af fængsel gennem hele hendes opvækst. Hun fik besked på ikke at fortælle det til nogen, og i stedet fandt hun på løgne om, hvor han var. Da hun mødte ham igen som voksen, var han langt fra den person, hun huskede.
Hun er blevet truet, mobbet og frosset ud, udelukkende fordi hun er halvt grønlænder. Katja Ranvits har bearbejdet sin barndoms kampe ved at skrive bøger, der giver stof til eftertanke.
Vilma var 13 år, da hun fik at vide, at hendes mor ville dø af kræft. I fem år levede hun med den vished, samtidig med at hun selv udviklede sig til en ung kvinde. Den proces har hun nu beskrevet i debutromanen ‘Tænk ikke på mig’.
Nanna var fars pige, indtil hun fyldte fire år. Så tog han væk ‘for at arbejde’, fik hun at vide. I virkeligheden afsonede han otte års fængsel. Savnet blev dog ikke lettere, da sandheden gik op for hende.
Tobias blev som treårig adopteret af en familie i Danmark. I mange år har han tænkt på sin biologiske forældre, men en ulykke gjorde, at Tobias nu har brug for at vide, hvor han kommer fra.
Michelle voksede op med druk og vold og en følelse af ikke at være værd at elske. For når ens egen mor vælger flasken over sit barn, må det da være barnets fejl. Sådan tænkte hun dengang.
Sophie voksede op på en af Sveriges mest berygtede rideskoler. Hendes far blev dømt for seksuelle overgreb mod fem af gårdens staldpiger, og Sophie slap heller ikke fri af hans kløer.
Lige siden hun var lille, er Monica blevet misbrugt af mænd, hun stolede på. Nu har hun valgt at tilgive og prøve at forstå. Det gør, at hun i en alder af 66 år endelig er begyndt at elske sig selv.
