Gerningsvåbnet var en økse: 74-årig kvinde dræbt i sin købmandsbutik

Jeg bor i Bjæverskov ved Køge. Her taler nogle af de ældre af og til om det såkaldte Kjulerup-mord.
Det fandt vist sted i 1960’erne og skulle være et meget omtalt drab.
Jeg kan ikke rigtig finde ud af noget om sagen. Kan du hjælpe?

Venlig hilsen TT

Hej TT

Jeg kender ikke selv til drabet, og det er vanskeligt at finde omtale af sagen. Med hjælp fra min ven Stine Bolther, der er journalist og forfatter, er det dog lykkedes.

Natten til søndag den 3. juni 1962 blev der begået en frygtelig forbrydelse i landsbyen Kjulerup ved Bjæverskov vest for Køge.
Naboer fandt om morgenen den 74-årige Marie Magleby liggende dræbt i sin købmandsforretning, og i et værelse på førstesalen fandt man hendes 17-årige barnebarn liggende i sin seng med svære kvæstelser i hovedet.

Politiet blev straks alarmeret, og en drabs­efterforskning blev iværksat af politiet i Køge med assistance fra Rejseholdet under ledelse af den daværende chef Jørgen Schütter.
Barnebarnet blev indlagt på sygehuset, og politiet havde i begyndelsen ikke mulighed for at afhøre hende på grund af hendes alvorlige skader.

Mistanke mod tre mænd

Forbrydelsen vakte stor opstandelse, og i begyndelsen forfulgte man en teori om, at der kunne være tale om et røveri, der var gået galt.
Gerningsvåbnet var en økse.

Mistanken rettede sig hurtigt mod tre mænd, der nogle dage før var stukket af fra Rødbygård, der i dag hedder Kofoedsminde.
Institutionen er en specialinstitution på Lolland for voksne domsanbragte udviklingshæmmede.

En veritabel menneskejagt på de tre undvegne mænd blev iværksat, og mændene blev få dage efter drabet fundet i Jylland og anholdt. Efterforskningen viste dog, at de på drabstidspunktet også havde befundet sig i Jylland og derfor ikke kunne have begået forbrydelsen.

Afgørende gennembrud

Marie Maglebys svigersøn og barnebarnets far, tobakshandler og rutebilchauffør Bendt Krogh Jensen, boede i Korsør sammen med sin kone og havde angiveligt ligget og sovet på gerningstidspunktet.

Ved Marie Maglebys begravelse holdt han en rørende tale, hvor han fortalte om den sorg, der var overgået ham og hans kone i forbindelse med drabet på sin svigermor og drabsforsøget på deres datter.
Han udtrykte også glæde over, at det heldigvis gik fremad med datteren.

Det afgørende gennembrud kom, da datteren vågnede og var i stand til at blive afhørt af politiet.
Hun fortalte, at gerningsmanden var hendes far, Bendt. Hun kunne også fortælle, at faderen gennem længere tid havde misbrugt hende seksuelt, og at det var årsagen til, at hun boede hos sin bedstemor.

Ualmindeligt blodigt

Bendt Krogh Jensen blev anholdt og nægtede til at begynde med alt, men erkendte til sidst, at han var gerningsmanden.
Han ville ikke fortælle, hvorfor han havde begået forbrydelsen, og der blev senere sået tvivl om, hvorvidt og i hvilket omfang han havde begået seksuelle overgreb på datteren.

Et arvemotiv indgik også i efterforskningen.
Et helt bestemt og afgørende motiv blev mig bekendt aldrig endeligt fastlagt.

Drabet og drabsforsøget var ualmindelig blodigt, men man fandt ingen blodspor på Bendt Krogh Jensens tøj.
Man mente derfor, at han havde haft en kittel over tøjet under sin ugerning.
På baggrund af politiets efterforskning blev der rejst tiltale for drab af den navnkundige statsadvokat J.M. Hertz.
En mentalerklæring viste, at Bendt Krogh Jensen ikke var sindssyg og derfor tilregnelig og egnet til straf.

Ankede straffens længde

Den 15. februar 1963 blev Bendt Krogh Jensen i et nævningeting kendt skyldig i drab og drabsforsøg og idømt livsvarigt fængsel i Østre Landsret.
Højesteret stadfæstede senere dommen, som Jensen havde anket.

Også i Højesteret erkendte han at være gerningsmanden, men fandt dog livstidsdommen for streng.
Derfor ankede han kun straffens længde, hvilket han altså ikke fik noget ud af.

Venlig hilsen Bent