I lovens navn

Husspektakler: Når politiet rykker ud til uro i hjemmet

31. januar Af Bent Isager-Nielsen.
Foto: Shutterstock.
Af og til rykker politiet ud til husspektakler – typisk er der tale om folk, der skændes, og ofte har sagerne baggrund i sociale og alkoholrelaterede problemer, skriver Ude og Hjemmes krimiekspert, Bent Isager-Nielsen.
Voksne der skændes, mens barn holder sig for ørerne

Tit hører man, at politiet er rykket ud til husspektakler – hvad er husspektakler egentlig, og hvad er politiets opgave i den forbindelse? Hvad kræver det, at nogen bliver anholdt, og hvad skal der til for, at politiet overhovedet dukker op?

- Venlig hilsen DS

Hej DS

Ordet husspektakler er et politiudtryk, der dækker over forskellige former for uro i hjemmet – typisk højlydte skænderier eller slagsmål mellem ægtefæller eller mellem forældre og et voksent barn.

Husspektakler kan rumme mange aspekter og dramaer, og ofte er der alkohol involveret.

Mange sager om husspektakler indeholder ikke noget egentligt kriminelt som for eksempel vold eller trusler på livet, men er karakteriseret ved, at parterne har skændtes højlydt, råbt ad hinanden og måske smadret inventar.

I de tilfælde prøver politiet at håndtere konflikterne og eventuelt tale parterne til rette. Politiet rådgiver efter bedste evne de involverede og orienterer måske de sociale myndigheder, hvis der er børn i hjemmet.

Anmeldelser om husspektakler kan komme fra én af de involverede parter, men i mange tilfælde også fra naboer, der er urolige, bekymrede eller simpelthen irriterede over larmen.

Behøver ikke formel anmeldelse

Nogle gange konstaterer politiet, at der ikke er tale om almindelige husspektakler, men om vold.

I sådanne tilfælde er det politiets opgave at starte en voldssag og anholde voldsudøveren. Vold er nemlig det, der kaldes en “offentligt påtalt sag”, og det betyder, at politiet ikke behøver en formel anmeldelse fra offeret i sagen.

Politiet er her forpligtet til af egen drift at indlede en efterforskning, også selv om offeret i sagen ikke ønsker at stå ved en voldsanmeldelse. Tidligere var der nok en tilbøjelighed til, at politiet var tilbageholdende med at starte en sag, hvis offeret ikke ville anmelde nogen.

Men sådan er det ikke længere.

Hvis alt på stedet tyder på, at der er foregået vold, skal politiet anlægge en voldssag med et voldsjournalnummer. Så en sag om husspektakler kan ofte udvikle sig til en voldssag.

Politiet vil næsten altid anholde den mistænkte voldsudøver og tage ham med på stationen og afhøre ham – måske først efter, at han har været en tur i detentionen.

Krisecenter som mulighed

I min tid som ung patruljebetjent kunne man selvfølgelig også anholde og rejse en sigtelse for vold i forbindelse med husspektakler.

Men ellers var der den mulighed at forsøge at tale parterne til ro eller måske overtale én af dem til midlertidigt at forlade hjemmet eller søge på krisecenter. Hvis en af parterne, oftest manden, var meget fuld, kunne man nogle gange tage ham med på stationen, så han kunne sove rusen ud i detentionen.

I øvrigt er der nogle bestemte tidspunkter på året, hvor der sker en stigning af politiudrykninger til husspektakler. Det sker typisk i juledagene, når familien tilbringer ekstra meget tid sammen. Sådan har det altid været. Samme stigning kom også til udtryk under coronakrisen, hvor mange var sendt hjem fra arbejde.

Fornuftigt begreb

Der har på det seneste været en del kritik af, at politiet overhovedet bruger ordet “husspektakler” og ikke for eksempel “hustruvold”, som jo er en kriminel handling på lige fod med al anden vold.

Politifagligt er det efter min mening fornuftigt at fortsætte med at bruge begrebet, fordi der ofte er tale om forhold, der ikke er strafbare, men derimod om uro og skænderier, der har baggrund i sociale og ofte alkoholrelaterede problemer.

Det helt afgørende er, at politiet af egen drift rejser voldssager, når der er mistanke om vold, også selv om det er foregået i et privat hjem mellem ægtefæller.

Ro på situationen

Siden 2012 har loven gjort det muligt for politiet at bortvise en person over 18 år fra eget hjem, også uden at der rejses nogen sigtelse eller foretages anholdelse.

Men simpelthen for at “få ro på situationen”, hvis der er mistanke om, at personen har optrådt truende overfor et medlem af husstanden. Det er dog min opfattelse, at denne mulighed kun bruges sjældent og anses for noget bureaukratisk.

- Venlig hilsen Bent

Bens Isager-Nielsen

Sponsoreret indhold