Jeg har hørt om amerikanske drabssager, hvor politiet har fundet dna på gerningsstedet fra gerningsmanden, og hvor man har brugt utraditionelle metoder i efterforskningen.
Man har fulgt efter en mistænkt person. Hvis personen så måske smider et cigaretskod eller en tom sodavandsdåse fra sig, opsamler politiet den pågældende ting, som undersøges for dna.
Den fundne dna-profil kan politiet så sammenligne med det fundne dna-spor på gerningsstedet. Og hvis der er et match, skrider man til anholdelse.
Sker sådan noget i virkeligheden, og er det lovligt? Sker det også i danske sager?

Question

Jeg har hørt om amerikanske drabssager, hvor politiet har fundet dna på gerningsstedet fra gerningsmanden, og hvor man har brugt utraditionelle metoder i efterforskningen.

Man har fulgt efter en mistænkt person. Hvis personen så måske smider et cigaretskod eller en tom sodavandsdåse fra sig, opsamler politiet den pågældende ting, som undersøges for dna.

Den fundne dna-profil kan politiet så sammenligne med det fundne dna-spor på gerningsstedet. Og hvis der er et match, skrider man til anholdelse.

Sker sådan noget i virkeligheden, og er det lovligt? Sker det også i danske sager?

Venlig hilsen Bent · Accepted Answer

Jeg kender til to amerikanske sager, der netop handler om det, du omtaler.

Den ene af de to sager har jeg faktisk skrevet om tidligere her i bladet, nemlig i nr. 35 i 2020, da jeg fortalte om seriemorderen Joe DeAngelo fra Californien, også kaldet The Golden State Killer.

Han er 80 år i dag og blev i 2020 idømt livsvarigt fængsel for 13 drab og et stort antal voldtægter, som han havde begået over flere årtier. DeAngelo var tidligere politibetjent.

Samlede coladåse op

Da politiet endelig efter mange års efterforskning via genetisk slægtsforskning – og på baggrund af gammelt dna-materiale fra én af de hidtil uopklarede sager fra 1980’erne – fik DeAngelo i kikkerten, manglede man konkrete beviser.

Derfor fulgte en af de nye efterforskere på sagen en dag efter ham og samlede en coladåse op, som han havde smidt fra sig. En sammenligning mellem dna fra dåsen med det gamle dna-spor resulterede i et match, og politiet anholdt ham.

Herefter tog man rigtige dna-prøver fra ham og fik på den måde bekræftet, at man havde pågrebet The Golden State Killer.

Kvindelig efterforsker

I det andet tilfælde, var det også en politibetjent, der blev afsløret som morder.

Det hele begyndte i Los Angeles i 1986, da kvinden Sherri Rasmussen blev dræbt.

Drabet var uopklaret i mange år, indtil en særlig afdeling i politiet tog den op igen i 2008.

Også her havde man et gammelt og hidtil uidentificeret dna-spor. Morderen havde nemlig udover at skyde sit offer også bidt hende i armen.

Fra det bidsår havde man sikret materiale, der nu med nye metoder kunne dna-identificeres. Mistanken rettedes mod en kvindelig efterforsker i en afdeling af politiet i Los Angeles, nemlig Stephanie Lazarus, som inden drabet havde kendt Sherri.

Tømt papkaffekrus

Heller ikke i dette tilfælde var mistanken så kraftig, at man fra start kunne anholde den kvindelige betjent.

I stedet skyggede man hende og sikrede sig et tømt papkaffekrus, hun smed fra sig. Man sammenlignede dna fra kruset med dna’et fra bidsåret i Cherry Rasmussens lig, og så var der bingo. En egentlig dna-prøve fra Lazarus bekræftede, at hendes dna var blevet fundet i bidsåret.

Erkendte drabet

Sagen er ganske enestående, og anholdelsen førte til en omfattende efterforskning af Lazarus, der i 2012 blev idømt 27 års fængsel for drabet. I 2023 erkendte hun under en ansøgning om prøveløsladelse for første gang drabet, som hun indtil da i årevis havde benægtet.

Tragedien handlede om, at hun i 1986 havde været sygeligt jaloux på Sherri Rasmussen, fordi Sherri var blevet gift med Lazarus’ tidligere elsker, manden John Ruetten. Den kvindelige betjent forstod ikke, hvorfor Ruetten valgte Sherri frem for hende.

Stephanie Lazarus afsoner fortsat sin dom.

Vil være lovligt

Mig bekendt har dansk politi aldrig brugt fremgangsmåden. I hvert fald kender jeg ikke til eksempler på det.

Jeg tror som sådan ikke, at det ville være ulovligt for politiet at opsamle et cigaretskod eller en coladåse, der på offentlig vej er smidt af en person, man mistænker for en forbrydelse. Det vil formentlig også være lovligt at foretage dna-undersøgelse af genstanden og sammenligne med spor fra et gerningssted.

Frivillig spytprøve

Dansk politi sikrer sig dna fra en person på to måder.

Enten beder man vedkommende om frivilligt at afgive en spytprøve til dna, eller også anholder og sigter man vedkommende, og i så fald kan man tage dna-prøve fra vedkommende med magt. På begge måder spiller man så at sige med ”åbne kort”.

Der er et eller andet stødende i, at politiet i skjul samler effekter op for derefter at sammenligne dna fra disse effekter med dna fra gerningssteder.

Jeg vil dog ikke afvise, at det vil være hensigtsmæssigt i helt særlige tilfælde, hvor man af konkrete grunde ikke ønsker, at den mistænkte bliver klar over, at han eller hun er mistænkt.

Kvindelig morder fældet efter 22 år: Afsløret af DNA på papkrus

Hej Bent!

Hej Gitte!

Flere svar

Kvindelig morder afsløret efter 22 år

Jes Dorphs lange kamp for erstatning

Vold er tilladt på banen – ikke ude i samfundet

Asylansøger og voldtægtsmand kan ikke udvises

Svindlere møder frem hjemme hos folk

Kvindelig stalker forfulgte mand med trusler

Alle frygtede morderen Bulotti

Kriminalforsorgen skifter navn

Mest læste

Fars arv smuldrede: Hvorfor er min tvangsarv kun 1/64 af formuen?

Den ferie glemmer vi helst

Hypnose fik Jan Hellesøe til at tabe sig 10 kilo

Skilsmisse og bodeling: Snydt af eksmanden

Kærligheden kan ingen tage fra os