Trods vidneforklaringer fra børn: Mandlig pædagogmedhjælper frikendt for overgreb

Kan man blive dømt for noget alene på baggrund af vidneforklaringer? Skal der ikke altid et bevis til?

Hvad nu, hvis vidnet tager fejl eller lyver, og hvad med små børn – kan man altid være sikker på, at de taler sandt eller har forstået situationen rigtigt?

Jeg har netop læst om en sag, der er relevant i forhold til dit spørgsmål.
En mandlig pædagogmedhjælper fra Høje Taastrup blev i juni af Retten i Glostrup frifundet for syv tilfælde af seksuelle overgreb mod børn. Alle var fire år gamle.  

Han blev til gengæld dømt for ét forhold af blufærdighedskrænkelse over for en fireårig pige under sin ansættelse i en daginstitution, noget retten takserede til 50 dages fængsel og forbud mod at beskæftige sig med børn under 18 år i en periode på to år.

Nødvendige beviskrav

Sagen begyndte sidste år, da politiet gik ind i sagen efter en anmeldelse. Manden blev anholdt og varetægtsfængslet.

Efter en omfattende efterforskning mente politi og anklagemyndighed altså, at han havde begået en lang række grove forhold. Men det fandt domsmandsretten ikke bevist.

Mig bekendt var der ikke andre beviser i sagen end børnenes videooptagne forklaringer til politiet og de forklaringer, som børnene havde givet til deres mødre. Og i dette tilfælde mente retten ikke, at det var bevis nok til domfældelse.

Vidner er vigtige

Generelt er vidneforklaringer et særdeles vigtigt element i stort set alle straffesager – til trods for mange moderne teknologiske og tekniske muligheder.

At et menneske fortæller, hvad han eller hun har været udsat for eller har overværet – først til politiet og derefter i retten – er noget af det stærkeste, der findes. Og det er jo også noget, der betyder meget for hele retssystemet, nemlig at ofre for forbrydelser anmelder det, og at vidner står frem.

Men det er klart, at i takt med de teknologiske muligheder inden for efterforskning, vil både politi, anklagemyndighed og retten jo gerne have så mange ”håndfaste” beviser som muligt.
For – som du skriver – kan der jo være tale om, at et menneske tager fejl, misforstår noget eller ligefrem lyver.

Andre elementer

Når det drejer sig om børn, bliver vurderingen ekstra vanskelig.
Og her vil det ofte være særligt vigtigt med andre elementer og beviser end blot én eller flere forklaringer. Og de elementer kan bare i mange sager vedrørende børn være svære at finde.

Man skal i øvrigt altid huske, at enhver rimelig tvivl skal komme den anklagede til gode. Ikke al tvivl, men enhver rimelig tvivl. Og det er altså retten, der afgør det.

Det er altid retten, der konkret vurderer de ting, der taler for og imod en domfældelse.

Man skal også huske, at fordi en person i en straffesag ikke bliver dømt, betyder det nødvendigvis ikke, at en anmelder eller et vidne ikke taler sandt, eller at den anklagede ikke har gjort det, han er sigtet og tiltalt for – men det betyder, at retten ikke finder, at de nødvendige beviskrav er blevet opfyldt.

Beviser i en retssag

Ved danske domstole er der fri bevisbedømmelse, og der findes stort set ingen love for, hvordan man beviser noget under en retssag.

Principperne om fri bevisbedømmelse betyder, at retten ikke er bundet af regler om, hvordan og med hvilken vægt de forskellige oplysninger, der bliver præsenteret i retten, skal indgå i afgørelsen.

Rettens bedømmelse af de forskellige forhold er derfor altid konkret og individuel i forhold til netop den sag, retten skal afgøre.
Det gælder uanset, om der er tale om en vidneforklaring, en video fra et overvågningskamera, en lydfil, et dokument, en dna-profil, et fingeraftryk, oplysninger om, hvor en mobiltelefon har befundet sig og så videre.

Skal ses i sammenhæng

Som jeg har skrevet om ved flere lejligheder her i bladet, kan ingen elementer stå alene, selv ikke en eventuel tilståelse fra den sigtede. Alt skal ses i sammenhæng med andre forhold i sagen.

Det er her i landet anklagemyndigheden, der har opgaven med at rejse straffesager, typisk på baggrund af en politiefterforskning.

Anklagemyndigheden har pligt til at sørge for ikke bare, at skyldige bliver dømt, men også at uskyldige bliver frifundet.

En forsvarsadvokat for den tiltalte vil selvfølgelig altid også påpege eventuelle svagheder i anklagerens argumentation og bevisførelse.