Jeg er en kvinde, som i lidt over 10 år har lidt af sygdommen fibromyalgi.

Gennem alle årene har jeg prøvet at ignorere mine smerter. Jeg går på arbejde, er sammen med venner og familie, og om aftenen græder jeg ofte af udmattelse.

Næste dag bider jeg det i mig og fortsætter som før. Jeg spiser smertestillende hver dag, og det tager det værste af mine smerter.

Men efterhånden magter jeg ikke at opretholde facaden mere.

Jeg er begyndt at sove dårligt om natten, orker sjældent at se andre mennesker, arbejder kun højst nødvendigt og tager den mest muligt med ro.

Jeg plejer at være typen, som klarer det hele selv, men den senere tid har jeg erkendt, at det ikke går mere.

Hvordan skal jeg lære også at acceptere det? Og hvordan fortæller jeg min omgangskreds, at jeg faktisk er så syg, at min krop forhindrer mig i at gøre alt det, jeg egentlig gerne vil?

Question

Jeg er en kvinde, som i lidt over 10 år har lidt af sygdommen fibromyalgi.

Gennem alle årene har jeg prøvet at ignorere mine smerter. Jeg går på arbejde, er sammen med venner og familie, og om aftenen græder jeg ofte af udmattelse.

Næste dag bider jeg det i mig og fortsætter som før. Jeg spiser smertestillende hver dag, og det tager det værste af mine smerter.

Men efterhånden magter jeg ikke at opretholde facaden mere.

Jeg er begyndt at sove dårligt om natten, orker sjældent at se andre mennesker, arbejder kun højst nødvendigt og tager den mest muligt med ro.

Jeg plejer at være typen, som klarer det hele selv, men den senere tid har jeg erkendt, at det ikke går mere.

Hvordan skal jeg lære også at acceptere det? Og hvordan fortæller jeg min omgangskreds, at jeg faktisk er så syg, at min krop forhindrer mig i at gøre alt det, jeg egentlig gerne vil?

Kærligt talt Mimi · Accepted Answer

Det er ikke for ingenting, at man siger, at sygdom er hver mands herre. Hold op, hvor har du kæmpet bravt for at leve op til forventninger, du mener, andre har haft til dig.

Jeg synes, du skal gøre, hvad du kan for at få det så godt som muligt.

Jeg er fuldstændig sikker på, at familie og venner vil have forståelse for, at sygdommen har slidt på dig. Det er vigtigt, at du så snart som muligt får fortalt, hvordan det i virkeligheden er fat.

Hold ikke noget skjult, men giv dem et ærligt billede af situationen.

De vil bakke dig op og være glade for, at du viser dem tillid. Jeg ønsker dig alt godt.

Jeg er for syg til det meste

Kære Mimi

Kære Jannie

Blodprøve kan måske afsløre fibromyalgi

Flere svar

Farfar prutter ved bordet

Min søster har valgt det navn, jeg ønsker at give min datter

Kamp om pladsen i dobbeltsengen: Må hunden ligge i fodenden eller ej?

Ulykkelig mormor: Barnebarnet fravælger konfirmation af omsorg for sin syge mor

Festen flytter ud på altanen: Hvordan lokker jeg rygerne ind igen?

Hår under armene eller ej?

Min kollegas lange, kunstige negle klikker på tastaturet: Lyden gør mig vanvittig

Forstyrret af mobiltelefonernes lysende skærme: Koncerten blev ødelagt for mig

Mest læste

Jeg mistede livslysten efter min mands selvmord

Forældre fik et chok: Trillinger!

Lise-Lottes datter blev 17 år

Majken faldt for naboen

Min kæreste fandt en lidt for smart løsning