Jeg går og er så ulykkelig.
Som baggrund kan jeg fortælle at jeg er pensionist med to voksne børn.
Deres far døde for 10 år siden, og indtil få år før var det altid os, der holdt juleaften.
Efterhånden fik børnene partnere, og der kom børnebørn til, og min mand og jeg begyndte at holde jul på skift hos vores søn og datter, mens jeg holdt julefrokost anden juledag for os alle.
Men for seks år siden fik jeg en blodprop, og jeg er ikke længere i stand til at arrangere julefrokosten.
Jeg går med rollator, har hjemmehjælp og har brug for lidt støtte i hverdagen.
Jeg har foreslået, at et af børnene kunne stå for den store julefrokost.
Men det gider de ikke, for de vil hellere være sammen med deres venner.
For nylig var vi til fødselsdag hos et af børnebørnene, hvor jeg kom til at overhøre en samtale, jeg ikke skulle have lyttet til.
Min søn sagde til sin søster, at det jo var hende, der “hang på mor i år”.
Hun svarede, at ovenikøbet kom svigerforældrene også, så det blev "en værre samling gamlinge, hun skulle varte op".
Jeg blev simpelthen så ked af det. Det er tydeligt at mine børn og deres familier kun gider mig, når det er strengt nødvendigt.
Og jeg ved da godt, jeg ikke længere er den samme, som dengang jeg kunne hjælpe med alle mulige praktiske ting og pasning af børnebørn, men jeg blev såret alligevel.
Jeg har ikke konfronteret børnene, men jeg har mest lyst til at blive væk juleaften, hvor jeg ikke vil føle mig velkommen.
Heldigvis er jeg inviteret til julefrokost anden juledag hos min søster og svoger.
Skal jeg konfrontere mine børn? Og skal jeg melde afbud eller deltage juleaften og lade som ingenting?
Jeg plejer at komme med pæne gaver, og dem vil de sikkert stadig gerne have.

Question

Jeg går og er så ulykkelig.

Som baggrund kan jeg fortælle at jeg er pensionist med to voksne børn.

Deres far døde for 10 år siden, og indtil få år før var det altid os, der holdt juleaften.

Efterhånden fik børnene partnere, og der kom børnebørn til, og min mand og jeg begyndte at holde jul på skift hos vores søn og datter, mens jeg holdt julefrokost anden juledag for os alle.

Men for seks år siden fik jeg en blodprop, og jeg er ikke længere i stand til at arrangere julefrokosten.

Jeg går med rollator, har hjemmehjælp og har brug for lidt støtte i hverdagen.

Jeg har foreslået, at et af børnene kunne stå for den store julefrokost.

Men det gider de ikke, for de vil hellere være sammen med deres venner.

For nylig var vi til fødselsdag hos et af børnebørnene, hvor jeg kom til at overhøre en samtale, jeg ikke skulle have lyttet til.

Min søn sagde til sin søster, at det jo var hende, der “hang på mor i år”.

Hun svarede, at ovenikøbet kom svigerforældrene også, så det blev "en værre samling gamlinge, hun skulle varte op".

Jeg blev simpelthen så ked af det. Det er tydeligt at mine børn og deres familier kun gider mig, når det er strengt nødvendigt.

Og jeg ved da godt, jeg ikke længere er den samme, som dengang jeg kunne hjælpe med alle mulige praktiske ting og pasning af børnebørn, men jeg blev såret alligevel.

Jeg har ikke konfronteret børnene, men jeg har mest lyst til at blive væk juleaften, hvor jeg ikke vil føle mig velkommen.

Heldigvis er jeg inviteret til julefrokost anden juledag hos min søster og svoger.

Skal jeg konfrontere mine børn? Og skal jeg melde afbud eller deltage juleaften og lade som ingenting?

Jeg plejer at komme med pæne gaver, og dem vil de sikkert stadig gerne have.

Kærligt talt og god jul, Mimi · Accepted Answer

Jeg forstår dig så godt.

Det må have været trist at overhøre den samtale, som du forbinder med, at de ikke vil fortsætte jeres tradition med julefrokost for hele familien, og at de i det hele taget ikke gider at være sammen med dig.

Jeg tror dog, du skal være forsigtig med at sætte den lille bemærkning ind i en større sammenhæng.

Det er nok en finke, der er røget af panden måske ved tanken om julens mange opgaver.

Men efter min mening er det ikke vejen frem at konfrontere dem. I stedet skal du ganske enkelt meddele din datter, at du har andre planer juleaften.

Har du ikke en god veninde eller ven, som også sidder alene, og som du kan glæde med dit selskab?

Dine børn tager dig åbenbart for givet, og de trænger til en lærestreg.

Det er synd for børnebørnene, at deres forældre er så selvoptagede, at ungerne ikke kommer til at holde jul med deres mormor, men sådan må det være.

Tak nej og bevar din værdighed – og find noget godt selskab til juleaften.

Du skal også glæde dig til julefrokosten anden juledag, for husk, at juleaften er kun en del af julen, selv om den er vigtig.

En juleaften alene kan også være ganske hyggelig.

Jeg har prøvet det for mange år siden, og det er min erfaring, at man med sin indstilling til den selv bestemmer, hvordan den forløber.

Enke føler sig til overs juleaften: Min datter hænger på mig

Kære Mimi

Kære Bedste

Ballade om juleaften: Min tidligere svigerinde er ikke velkommen

Flere svar

Esk-svigerdatter beholder familienavnet

Kæresten løj om sin alder

Veganer til hverdag - ikke til fest

Kæresten er jaloux på min fortid

Svigermor vil ikke give slip på juleaften

Til overs juleaften: Min datter hænger på mig

Uvelkommen til jul

Skal jeg advare chefen om tidligere kollega?

Mest læste

Annette anede ikke, at hun havde HIV

Rikke kunne ikke stå for Morten

Zacharia blev reddet af omsorg

Mormor gav sit barnebarn en endefuld

Ekskæresten kræver halvdelen af huset