Min søn er utaknemmelig

Min mand og jeg er begge pensionister og har tre voksne sønner. Efter de flyttede hjemmefra, men har de alle i perioder boet hjemme for at spare op – både alene og sammen med deres kærester.

Drømmer om Spanien

Nu har de alle gode job, hvor de tjener godt. De har børn, som vi hjælper med at passe, og vi har foræret dem barnevogne og lignende. Igennem årene har vi også ofte inviteret dem med på ferier.

Efterhånden halter vores helbred, og vi overvejer at bo en del af året i udlandet. Men da pengene er små, har vi bedt børn og svigerbørn om et månedligt bidrag. Vi har foreslået, at de lejer en lejlighed i Spanien, hvor vi kan bo i perioder. Vi har tilbudt, at børnebørnene kan komme på besøg, så forældrene kan få fri. Min mand har endda lagt et regnskab, så vores sønner har overblik over vores økonomi.

Vores ene søn finder det dog helt urimeligt, at han skal hjælpe os. Også selv om vi har finansieret hans højskole og hjulpet ham, mens han læste på universitetet. Han og hans samlever har også boet hos os for at kunne afdrage på gæld.
Er det helt urimeligt at forvente lidt igen efter mange års tro tjeneste?
 

Jeg synes, jeres søn er utaknemmelig og ubetænksom i sin afvisning. Det burde være en selvfølge, at man hjælper sine forældre, hvis det er nødvendigt, og man har mulighed for det.

For mig lyder det hele meget forretningsmæssigt. Måske skal I tale mere til den gode vilje og holde igen med det økonomiske. Det kan være, det kan overbevise ham, men i sidste ende er det op til jeres søn, om han vil hjælpe.

Samtidig kan I overveje at finde en mindre og billigere bolig, når jeres børn er flyttet hjemmefra, og I alligevel vil bo i udlandet en del året. Kunne det være en løsning?