Hvem hæfter for ægtefællens gæld?

Min gode ven har for kort tid siden mistet sin hustru. De havde to voksne børn, og min vens hustru havde en gæld på 400.000 kroner, som hun havde stiftet, før de fandt sammen.

Parret købte for et års tid siden et hus, hvor min ven stod som eneejer. Det var også kun ham, der hæftede for lånet i huset på grund af hustruens gæld.

Hustruen ejede ikke noget af værdi, og min ven ejer ikke andet end huset, som formentlig har en friværdi på 600.000 kroner.

Hvad sker der med hustruens gæld nu, hvor hun er død? Og kan min ven sidde i uskiftet bo? De har ikke oprettet ægtepagt.

Din ven kan godt sidde i uskiftet bo, men så kommer han til at hæfte personligt for sin hustrus gæld på 400.000 kroner. Til gengæld skal børnene ikke have deres arv med det samme.

Hvis din ven ikke ønsker at sidde i uskiftet bo, vil jeg anbefale, at han beder skifteretten om, at boet efter hans hustru skal behandles som et såkaldt bobestyrerbo. På den måde undgår han at hæfte for hustruens gæld. Men da din ven og hans hustru havde delingsformue, skal fællesboet deles.

Da hustruen kun havde gæld, skal hendes del dog ikke deles. Man deler nemlig alene en positiv formue.

Friværdi skal deles

Men din vens friværdi på 600.000 kroner skal deles, så han kan beholde halvdelen, og den anden halvdel skal indbetales til hustruens dødsbo. Din ven skal altså indbetale 300.000 kroner til dødsboet.

Pengene vil blive brugt til betaling af udgifterne til boets behandling og til delvis dækning af hustruens gæld. Derefter vil restgælden blive slettet, så din ven kommer ikke til at hæfte for den.

For at undgå en sådan situation skulle der have været oprettet en ægtepagt med såkaldt ægtefællebegunstigende kombinationssæreje eller fuldstændigt særeje. På den måde havde din ven kunnet undgå at skulle indbetale et beløb til gælden i dødsboet. En ægtepagt kan kun oprettes, mens begge parter er i live.