Min søn får en bedre barndom på Ærø

For to et halvt år siden flyttede Rie og hendes søn, Magne, fra København til den idylliske ø Ærø. Langt væk fra bilos og støj fandt de et roligt og ustresset liv i et lille samfund, hvor en 10-årig frit kan færdes uden forældre og mobil.

Det er langtfra altid, Rie ved, hvor hendes 10-årige søn, Magne, befinder sig.

Måske besøger han en kammerat, fisker på havnen, finder søstjerner på stranden eller går på biblioteket, men

Magne har ikke en mobil, så hans mor kan ikke ringe og spørge. Rie har ikke behov for konstant at overvåge sin søns gøren og laden. Og hvorfor skulle hun det? Mor og søn bor på Ærø – en ø, der er 30 kilometer lang, otte kilometer bred og huser cirka 6.200 mennesker. Fastlandet ligger en time og 15 minutters sejlads væk, og politistationen holder åbent to timer – om ugen.

LÆS OGSÅ: Rachel fra Årgang 0: Det bedste der er sket mig nogensinde

  

En bedre barndom

– Jeg vidste, at Magne ville få et bedre liv her. I København har man hele tiden fuld kontrol over sit barn, og man bruger meget tid på at hente og bringe. Her har han sin frihed, og han elsker at kunne færdes på egen hånd, siger 42-årige Rie Holdum.

Hun og sønnen har nu boet på Ærø i to et halvt år, men Rie drømte allerede om at flytte på landet, da hun ventede Magne.

– Jeg husker, hvordan jeg kiggede på mødre, der kæmpede for at få barnevognene ind i fyldte busser, og så, hvordan de slæbte deres unger op på fjerde sal. De så så sure og trætte ud, og det var ikke det liv, jeg havde lyst til at leve, fortæller Rie.

Men Rie blev selv en af de mødre, der slæbte barn og indkøb op og ned ad trapperne, for drømmen om et liv på landet forsvandt i puslespillet med at få et nyetableret firma og familieliv til at balancere.

Forholdet til Magnes far gik i stykker på vejen, og i 2013 realiserede hun den gamle drøm.

– Jeg ville gerne flytte rigtigt på landet, ikke bare til et stop på IC3-togets rute – der skulle også være noget liv. Det nyttede ikke at flytte et sted hen, bare fordi der var smukt, hvis der var helt dødt, siger Rie.

LÆS OGSÅ: Derfor holdt Celina op med at spise

Savner ikke storbyen

Hun er uddannet journalist og lever af at redigere bøger. Hun kan i princippet arbejde alle steder, bare hun har en computer med en internetadgang, men valget faldt på Ærø.

– Jeg kendte ikke et øje, men jeg havde været på øen som barn sammen med min mormor, og Ærøskøbing stod for mig som det dejligste sted i Danmark. Her er simpelthen så smukt. Det er en blanding af by og land, og vi har skov

og strand tæt på, fortæller Rie.

Magne var 8 år, da hans mor annoncerede flytningen, og han var ikke begejstret ved udsigten til at skulle skifte københavnske Vesterbro ud med Det Sydfynske Øhav.

– Det var ikke helt uproblematisk, for han var meget glad for sin skole og for at bo i København, men jeg gjorde det ikke til et valg, og Magne faldt hurtigt til på Ærø, fortæller Rie.

Selv havde hun regnet med, at hun ville blive en hyppig gæst i toget mod København, men sådan kom det ikke til at gå.

– Jeg havde troet, at jeg ville tage tilbage hver anden weekend, men pludselig har jeg ikke været der i et halvt

år. Når jeg er i København, får jeg hurtigt nok. Jeg får spat af larmen og trafikken og alle de mennesker. Til gengæld kommer mine venner og min familie tit herover og besøger os, og så har vi fået råd til at rejse mere end før. Det sidste år har vi været i Marokko, Hamborg og Krakow, siger hun.

Magne tager turen til fastlandet hver anden weekend for at besøge sin far i Vejle.

Ud over venner og familien savner Rie ikke storbyens mange tilbud.

– Når man bor i København, føler man nemt, at man går glip af noget, fordi der er så mange muligheder. Her

skal jeg ikke hele tiden tage stilling til, om jeg vil i biografen eller til koncert eller noget tredje. En ø er et ekstremt afgrænset samfund, og det giver en stor ro, fortæller Rie.

Efter et par lejeboliger købte hun sidste år sit eget hus, som ligger midt i det idylliske Ærøskøbing med toppede brosten og små, charmerende byhuse med de karakteristiske, udskårne døre, der er malet i alverdens farver. Magnes skole ligger få minutters gang hjemmefra, og når skoledagen er slut, tager han selv bussen til svømning eller juniorklubben i Marstal, hvis han ikke skal til guitar. Ries dag går med at rette bøger og sætte huset i stand. De 120 år gamle vinduer er pillet ned for at blive slebet og malet, og Ries værktøjskasse kan gøre enhver handyman grøn af misundelse.

LÆS OGSÅ: Hold da op en forskel : Nu har Camilla tabt mere end 26 kilo

Alle hjælper

– Jeg må jo lære at gøre tingene selv, griner Rie.

Næsten dagligt kommer en god bekendt fra øen forbi og hjælper hende, mens Hans, som hun har mødt på færgen, ofte kigger forbi med sin bil og trailer for at hjælpe hende af med byggeaffaldet. Naboer, genboer og andre på øen har også hjulpet, når hun lige stod og manglede et eller andet.

– Folk er så søde og hjælpsomme herovre. De dér historier om, at der kan gå 10 år, før nogen hilser på tilflyttere, sådan er det overhovedet ikke her. Ærø er et gammelt søfartssamfund, og folk er altid rejst ud, og måske derfor er

mentaliteten ikke, at man har nok i sig selv, forklarer Rie.

Hun åbnede en lille kaffebar, kort efter at hun var flyttet til øen.

– Mine venner fra København sagde, at der sikkert ikke kom en eneste, men der kom rigtig mange, og flere havde gaver med. Folk er åbne og meget positive over, at man kommer med nyt liv. Mange steder på øen ser man folk, der har en vejbod, en gårdbutik eller et loppemarked, og her er mange selvstændige. Ærø er ikke et dødt udkantsområde, fastslår Rie.

Hun kan godt se sig selv bo på Ærø de næste mange år.

– Jeg kunne godt bruge lidt flere mennesker på min egen alder, men ellers kan jeg virkelig ikke sige noget dårligt om at bo på Ærø, smiler Rie.