Brev til Anne-Marie: Jeg er svigerfamiliens syndebuk

“Den fortvivlede” har en voksen datter, der er psykisk syg, og nu mener svigerfamilien, at det til dels er hendes skyld. Samtidig bebrejder de hende, at hun melder afbud til familiearrangementer. “Den fortvivlede” vil vide, om hun bør vende den anden kind til, som hendes mand foreslår. Læs clairvoyante Anne-Maries svar …

Kære Anne-Marie
Jeg har et dilemma, som jeg håber, du kan hjælpe mig med. Jeg har været gift i over 30 år, og vi har en datter, som er i 20’erne. Hun har desværre store psykiske problemer, og det tager meget af min tid. Det betyder, at jeg ikke altid har lyst til at deltage i familiearrangementer.

Min mands familie mener dog, at jeg skal deltage oftere og også bruge tid på deres problemer, men jeg synes, jeg har rigeligt selv.

Min mand støtter mig ikke

De har ligefrem sagt, at det måske er min skyld, at vores datter har det svært. Efter det ønsker jeg ikke at se dem. Min mand giver mig ret i, at de har gjort mig til syndebuk, men han mener alligevel, vi skal takke ja til invitationer.

Skal jeg møde op og vende den anden kind til, eller skal jeg nægte at deltage? Jeg har også overvejet at forlade min mand.
Kærlig hilsen Den fortvivlede

De skylder dig en undskyldning

Kære Fortvivlede
Du skal bestemt ikke blot vende nogen anden kind til. Jeg har en fornemmelse af, at din mands familie altid har været meget styrende, og at I altid har rettet ind.

Det skal være slut nu, og du skal fortælle din mand, at I skal fokusere på jeres datters helbred og ikke på hans familie. De må klare sig selv.

Jeg kan godt forstå, du er træt og mangler overskud. Det er hårdt at have en psykisk syg i familien. Din svigerfamilie giver dig skylden, fordi de vil holde hånden over din mand. Men det er hverken hans eller din skyld, at jeres datter er syg.

Konflikterne mellem dig og din mand handler til dels om, at det er hårdt at være vidne til, at jeres datter ikke har det godt. Men samtidig fylder din svigerfamilie alt for meget. Du skal sige til din mand, at du har fået nok. Hvis han vil se sin familie, bliver det uden dig.

Du kan også hilse ham og sige, at det vil klæde ham at sige til familien, at de skylder dig en undskyldning.

Hvis han ikke accepterer, at du har fået nok af hans familie, må han gå fra dig. Det tror jeg nu ikke, han gør. Jeg ønsker dig alt det bedste, og jeg vil bede en bøn for, at din datter snart får det bedre.

Kram fra Anne-Marie