Jeg er en kvinde, som i lidt over 10 år har lidt af sygdommen fibromyalgi.

Gennem alle årene har jeg prøvet at ignorere mine smerter. Jeg går på arbejde, er sammen med venner og familie, og om aftenen græder jeg ofte af udmattelse.

Næste dag bider jeg det i mig og fortsætter som før. Jeg spiser smertestillende hver dag, og det tager det værste af mine smerter.

Men efterhånden magter jeg ikke at opretholde facaden mere.

Jeg er begyndt at sove dårligt om natten, orker sjældent at se andre mennesker, arbejder kun højst nødvendigt og tager den mest muligt med ro.

Jeg plejer at være typen, som klarer det hele selv, men den senere tid har jeg erkendt, at det ikke går mere.

Hvordan skal jeg lære også at acceptere det? Og hvordan fortæller jeg min omgangskreds, at jeg faktisk er så syg, at min krop forhindrer mig i at gøre alt det, jeg egentlig gerne vil?

Question

Jeg er en kvinde, som i lidt over 10 år har lidt af sygdommen fibromyalgi.

Gennem alle årene har jeg prøvet at ignorere mine smerter. Jeg går på arbejde, er sammen med venner og familie, og om aftenen græder jeg ofte af udmattelse.

Næste dag bider jeg det i mig og fortsætter som før. Jeg spiser smertestillende hver dag, og det tager det værste af mine smerter.

Men efterhånden magter jeg ikke at opretholde facaden mere.

Jeg er begyndt at sove dårligt om natten, orker sjældent at se andre mennesker, arbejder kun højst nødvendigt og tager den mest muligt med ro.

Jeg plejer at være typen, som klarer det hele selv, men den senere tid har jeg erkendt, at det ikke går mere.

Hvordan skal jeg lære også at acceptere det? Og hvordan fortæller jeg min omgangskreds, at jeg faktisk er så syg, at min krop forhindrer mig i at gøre alt det, jeg egentlig gerne vil?

Kærligt talt Mimi · Accepted Answer

Det er ikke for ingenting, at man siger, at sygdom er hver mands herre. Hold op, hvor har du kæmpet bravt for at leve op til forventninger, du mener, andre har haft til dig.

Jeg synes, du skal gøre, hvad du kan for at få det så godt som muligt.

Jeg er fuldstændig sikker på, at familie og venner vil have forståelse for, at sygdommen har slidt på dig. Det er vigtigt, at du så snart som muligt får fortalt, hvordan det i virkeligheden er fat.

Hold ikke noget skjult, men giv dem et ærligt billede af situationen.

De vil bakke dig op og være glade for, at du viser dem tillid. Jeg ønsker dig alt godt.

Jeg er for syg til det meste

Kære Mimi

Kære Jannie

Blodprøve kan måske afsløre fibromyalgi

Flere svar

Rengøringshjælpen går i vores barskab

Fællesmiddag uden børn

Dilemma til barnedåben

Svigermor er lidt for kreativ

Venindes kat ødelagde lampen: Hvem skal betale?

Fyringen tog min selvtillid

Vennerne svigter far

Han fortier sin kriminelle fortid

Mest læste

1-årige Estelle skal vokse op uden sin mor

Meldt søster til politiet: Hun optog vores samtale

Emilies tøj forsvandt

Vi var jaloux på vores børns vegne

Familie blev ramt af krise: Mor skulle lære alt igen