En læser fortæller: Hjerteveninde nummer fem

Gabrielle var min datters nye veninde, og jeg syntes, der var meget i vejen med hende.

Jeg brød mig ikke om Gabrielle

Min datter Simone på nu knap 15 år fik sin første slyngveninde allerede i børnehaven, men da de to piger skulle begynde i hver sin skole, smuldrede det tætte forhold.

Simone fik heldigvis snart en ny veninde, og hende kunne vi også vældig godt lide. Senere flyttede familien desværre, og et par måneder senere fandt Simone slyngveninde nummer tre.

Simone var på hjerteveninde nummer fem forud for sin konfirmation i foråret 2022. Vi havde for længst lovet, at hun måtte invitere sin veninde med til festen til den tid, men denne gang var jeg ikke så begejstret for min datters valg.

Gabrielle var den nye pige i klassen, og hun og Simone var blevet veninder i juleferien 2021. Hun virkede helt anderledes end Simones tidligere veninder, og jeg syntes ikke, hun var særligt velopdragen. Hun sagde aldrig tak for noget, og når hun spiste sammen med os, havde hun en irriterende vane med at hviske i Simones øre.

Hun brugte også meget makeup og gav udtryk for at hade skolen, og hendes mor gav hende efter vores mening lov til alt for meget. Gabrielle skulle ikke konfirmeres, men nonfirmeres.

En dæmper på min glæde

Jeg gjorde mit bedste for ikke at vise Simone, hvad jeg egentlig syntes om Gabrielle. Dog gennemtrumfede jeg, at det kun var Simone og mig, der tog ud for at købe konfirmationskjolen, hvilket Simone blev ret sur over.

Eftersom vi kun har Simone, havde vi sat alle sejl til ved konfirmationsfesten, men Gabrielles tilstedeværelse lagde på forhånd en dæmper på min glæde. Vi var 60 gæster og fejrede dagen i et lejet festlokale, hvor vi havde tre midaldrende kvindelige hjælpere i køkkenet, Kirsten, Berit og Birgitte. Kirsten kendte vi, og hun havde fundet de to andre.

Simone fik et bjerg af gaver, og vi sørgede for, at hun fik sagt eller skrevet tak til alle inden for to uger.

Pengene var væk

En måned efter konfirmationen ringede mine forældres tidligere nabo Hanne så til mig og spurgte forlegent, om Simone mon havde modtaget hendes gave.

– Det var et telegram med 500 kroner i, forklarede hun. – Min søn afleverede det, mens I var i kirke.

Alle advarselslamper blinkede i mig, og straks efter samtalen kiggede jeg alle kort og telegrammer igennem, for dem havde jeg gemt.

Der var intet fra Hanne, og min mistanke rettede sig straks mod Gabrielle, for jeg kunne sagtens forestille mig, at det var forsvundet ned i en taske med nitter, som Gabrielle havde båret under hele festen.

Ophidset diskuterede jeg sagen med Jesper, som syntes, det var risikabelt og dumt at mistænke nogen for tyveri uden at have skyggen af bevis.

Han mente også, at vi kun risikerede at støde Simone fra os, og hvad nu, hvis mistanken var fuldstændig uretfærdig? Han insisterede på, at vi fik Simone til at skrive tak til Hanne og derefter glemte alt om det.

Hen over sommeren var det mig dog umuligt ikke at se skævt til Gabrielle, og jeg måtte kæmpe med mig selv for at være forholdsvis venlig mod hende. Indeni skar jeg tænker og frygtede for, at Gabrielle havde en dårlig indflydelse på vores datter og desuden var både uærlig og langfingret.

Mistanken faldt på en anden

De to pigers venskab var næsten tættere end før, da jeg i sensommeren fra en nabo tilfældigt hørte om en rund fødselsdag, hvor der var forsvundet ikke mindre end 1000 kroner fra gavebordet.

Naboen betroede mig, at en serveringsdame ved navn Berit faktisk var under mistanke for at have neglet pengene, for hun havde flyttet gavebordet, da der skulle drikkes kaffe. Bevis fandtes der dog ikke. Ud over Berit havde der været to skolepiger til hjælp.

Mit hjerte gav sig til at hamre, for Berit havde jo også hjulpet til ved Simones konfirmation. Jeg sagde intet til naboen, men for mig selv tænkte jeg, at jeg måske havde været uretfærdig over for Gabrielle.

Den dag traf jeg derfor den beslutning, at jeg ville droppe min hemmelige mistanke mod Gabrielle, og Jesper var både lettet og enig.

Dette holdningsskift betød, at jeg fik det meget mindre stramt med at omgås min datters hjerteveninde nummer fem. Faktisk er jeg siden begyndt at synes meget bedre om Gabrielle, selv om hun stadig har nogle irriterende vaner.

Send din egen historie til [email protected] – vi garanterer anonymitet.