Tyve løb med Mettes gaver

Familien Aasberg på Leharsvej i Holstebro er én af Danmarks mest uheldige familier. 3 gange har deres hjem nemlig været udsat for indbrud, og 2 af gange er det sket i forbindelse med pigernes konfirmation.
- Efter det seneste indbrud sidder vi med hjertet oppe i halsen, når vi kommer hjem. Hvad venter der os? Er ruder eller terrassedøre knust, og er hele huset igen gennemrodet? Det er ikke til at holde ud at tænke på, siger Gitte Aasberg, 46.
Søndag den 27. april 2008 blev Rikke Aasberg, 19, konfirmeret. Det var en god dag med 50 gæster til fest i selskabslokalet "Stalden" i Holstebro. Rikke fik mange dejlige gaver, blandt andet et kamera, som hun havde ønsket sig. Det fik hun imidlertid ikke megen glæde af. Weekenden efter var familien til konfirmation i Skanderborg.
De fik et chok, da de vendte hjem til Holstebro og det konfirmationsprægede hjem. Der havde været indbrud, og tyveknægtede stak blandt andet af med Rikkes kamera og nogle penge. Det værste var chokket, afmagten og frustrationerne.

Tømte hans lejlighed for alt
"For Helvede, nu har de været her igen", lød det fra Kalle Aasberg, da han låste sig ind i huset den dag for 6 år siden, da familiens ældste datter blev konfirmeret.
Tyvene var brudt ind gennem et vindue, og havde hærget det meste af huset. Der lå glasskår overalt efter indbrud nummer to i den smukke og velholdte hus på en stille villavej i den vestjyske by.
Første gang, familien Aasberg havde ubudne gæster, var halvandet år før, tirsdag den 24. oktober 2006. Da de 4 kom hjem efter et sygehusbesøg, fandt de huset gennemrodet. Også dengang slap tyvene bort med en række personlige ting, som gerningsmændene næppe har kunnet omsætte til mange penge. Det værste for Gitte og døtrene var visheden om, at fremmede havde været i hjemmet og gennemrodet alt.
Træner i at være alene
Det var specielt hårdt for Mette, da der efter storesøsters konfirmation var indbrud. Hun var blot 7 år, og blev bange for at gå alene hjem til familiens hus efter endt skolegang. Rikke trænede sin lillesøster til at være alene hjemme, indtil far og mor kom fra arbejde.
Når Rikke og Mette kom hjem fra skole, gik storesøster en tur på stierne i området, for på den måde at vænne Mette til at være alene. Først var hun borte i 5 minutter, derefter 10 minutter og så videre, indtil den lille pige følte sig tryg ved at være alene i hjemmet.

Mors smukke brev til sin dreng
Men nu starter det hele forfra for familiens yngste, angsten for det uvisse, frustrationerne, og harmen over tyveknægtenes manglende respekt for privatliv. Mette blev konfirmeret søndag den 27. april, og ligesom ved Rikkes konfirmation var der fest med venner og familie.
Klog af skade valgte Gitte Aasberg mandag at sætte de fleste af datterens konfirmationspenge i banken, og Rikkes kæreste havde heldigvis taget Mettes computer med hjem for at programmere den. Tirsdag skulle der være efterkonfirmation i hjemmet, og Gitte kørte sammen med Mette på banegården for at hente Rikke. Hun bor og læser nu i Herning.
Terrassedøren smadret
- Da jeg satte nøglen i døren, vidste jeg, at der igen havde været indbrud. En dør smækkede som tegn på gennemtræk i huset. Ganske rigtigt, det var et trist syn, der mødte os. Terrassedøren var smadret, og alt var gennemrodet. De havde sågar været så taktløse at trampe på Mette konfirmationskjole. Hvor uheldig kan man være? spørger Gitte Aasberg.
Den nybagte konfirmand Mette er bange og ulykkelig. Ikke kun på grund af de ting, hun mistede ved indbruddet, blandt andet en pung og 600 kr., som hun havde tilbage fra Blå Mandag. Men den 13-årige pige havde næsten fået indbruddet fra storesøsters konfirmation på afstand. Nu startede mareridtet forfra.

Voldtaget og banket af kæresten
Denne gang har hun imidlertid ikke storesøster Rikke at støtte sig til fysisk, fordi hun bor i Herning. Derfor har de to piger lavet en aftale. Når Mette skal hjem fra skole, ringer hun til Rikke. Derefter holder de forbindelsen, indtil lillesøster er kommet godt og sikkert indenfor.
- Når jeg kommer hjem fra skole, kan jeg ikke lade være at tænke på, om der har været indbrud igen. Jeg bryder mig ikke om at komme hjem til et tomt hus, og jeg kan ikke lide at være alene, siger Mette.
Gitte og hendes mand Kalle er frustrerede over, at de ikke kan få lov at være i fred. Heldigvis er tyveknægtene fra Rikke konfirmation fanget, men det første og tredje indbrud er ikke opklaret. Det er ikke så meget skadernes omfang, som Gitte tænker på, selv om der ved det sidste indbrud blev ødelagt for omkring 70.000 kr.
Ikke til at holde ud
- Når vi kommer hjem i indkørslen, kikker jeg altid ind gennem vinduerne, inden jeg nervøst låser mig ind. Jeg har mest ondt af Mette, der er så gruelig ked af at komme hjem alene. Det er ikke til at holde ud, siger Gitte.
Familien har valgt at fortælle deres ulykkelige historie om indbruddene i håb om, at advare andre med en konfirmand i familien. Det er vigtigt, at man efter festen få de kostbare gaver og pengene gemt af vejen. Tyvene læser i aviser, hvem der skal konfirmeres, hvornår det sker, og hvor konfirmanderne bor. Derefter er det en let sag at holde øje med, hvornår husene er tomme, og dermed tilgængelige for gerningsmændene.