En læser fortæller: Hun var stadig nærig

 Jeanettes regnskab gav os et herligt grin og en skøn dag.

Berygtet for sin nærighed

Da jeg i foråret modtog en invitation til 25-års jubilæum for min gymnasieklasse, var jeg spændt på at se alle mine gamle klassekammerater igen. Gad vide, hvor meget de havde forandret sig i årenes løb?

Jeanette, der havde arrangeret gensynsfesten en lørdag i august, bad os alle om at overføre 200 kroner til hende. Så ville hun lægge hus og have til og købe ind til en festlig grillmiddag. Ud over egne drikkevarer skulle vi bare medbringe godt humør.

Med et skævt smil gled jeg tilbage i tiden. Jeanette havde været berygtet for sin nærighed i klassen. Dengang var hun typen, der altid rejste sig og gik hjem fra byen, når det blev hendes tur til at give en omgang. Nu lod hun dog heldigvis til at være blevet mere generøs.

Da jeg ankom til sammenkomsten, var stemningen helt i top. Alle var i godt humør, mens vi sludrede i det lune sommervejr i haven og mindedes gamle tider.

Jeanette var travlt optaget af at starte den store luksus-gasgrill. Først da vi satte os til bords, løftede hun låget af den og afslørede, at menuen var helt i tråd med anledningen. Vi skulle have et rigtigt studentermåltid – hjemmelavede hotdogs.

Vi andre sad og så forvirrede på hende og hinanden. Pølser med brød var ikke ligefrem den menu, vi havde forestillet os at skylle vores medbragte gode vine ned med.

De dyreste hotdogs nogensinde

Alligevel ødelagde det ikke den gode stemning og det høje humør. Efterhånden som rødvinsflaskerne blev tømt, var der dog én, som humoristisk spurgte, hvor Jeanette havde købt ind, for de hotdogs, han havde spist i aften, var uden tvivl de dyreste, han nogensinde havde smagt.

Vi andre spidsede ører, da Jeanette uden det mindste tegn på skam svarede, at hun havde købt dem på tilbud i Netto. I regnskabet indgik selvfølgelig også gasgrillen, som hun forklarede, for uden den ville hun jo ikke kunne grille pølserne.

Et øjeblik var der bomstille omkring bordet, og jeg blev lidt småharm. Tænk, at hun ikke havde ændret sig en tøddel.

Men så var der en, der fnisede, løftede sit glas og udråbte en skål for gensynet, som vi jo alle skyldte Jeanette en stor tak for.

Vi skålede både leende og hovedrystende med hinanden og glemte så alt om Jeanettes udspekulerede nærighed igen. Tiden skulle udnyttes til at hygge os og nyde gensynet med hinanden – mens Jeanette kiggede forelsket på sin nye luksus-gasgrill.

Send din egen historie til [email protected] - vi garanterer anonymitet.