En læser fortæller: Julen hjemme hos os dengang 

Penge var der ikke mange af, men vi glædede os.

Konfekt af kartofler

Vi var rigtig mange i den børneflok, som i 1930’erne, 1940’erne og 1950’rne voksede op i et hus uden for en nordjysk landsby. Mor gik derhjemme, far passede sit arbejde som chaufførmedhjælper, og pengene fik af flere forskellige grunde hurtigt ben at gå på. Derfor var der ikke mulighed for at brænde en formue af på julen, men alligevel glædede vi os meget til den.

Køb abonnementOg få Ude og Hjemme hver uge

Året rundt gik hverdagen på bedste beskub, men vi unger fik altid det bedste ud af det, og sådan var det også til jul.

Konfekt fremstillede vi selv af kolde, kogte kartofler, som vi mosede og æltede sammen med flormelis. Til sidst blandede vi frugtfarve i, og så rullede vi det ud og skar det i fine, skrå snitter. For os var det store sager.

Til julekalender fandt vi en stor kastanje eller en stor kartoffel, som vi stak 24 tændstikker ned i. Hver decembermorgen trak vi på skift en tændstik ud, og så var vi én dag tættere på juleaften.

Kanetur med bedstefar

Juletræet fældede vi i skoven, og julepynten fremstillede vi selv af det, vi kunne finde eller få fat i. Vi syntes altid, at det blev meget smukt. Julegaverne var ganske små, men de var der.

Menuen juleaften stod altid på flæskesteg, og vi var i sagens natur mange ved julebordet. Dog husker jeg ikke, at jeg kom til at opleve at være sammen med alle mine søskende til jul på én gang.

Vi elskede vores bedsteforældre, og nogle år fejrede vi jul hos dem. Der var meget mere plads hos dem end hjemme hos os, for de boede på en gård.

Jeg husker også, at vi kørte i kane med vores dejlige bedstefar. Bedstemor og bedstefar havde altid julegaver til os. Det var praktiske ting, men de vakte stor glæde hos os.

Et andet sprog i Jylland

Da jeg blev voksen og fik mit eget hjem på Sjælland, blev mine forældre ved med at holde jul derhjemme, og to gange rejste jeg derover med min mand og vores to børn til jul. Det var anderledes for børnene, at der var så mange ved julebordet og om juletræet.

Der var også noget andet, der var anderledes, for de spurgte mig gerne: – Hvorfor taler du et andet sprog, når vi kommer herover til Jylland, mor?

Nu er jeg oppe i årene, men julen er og bliver en særlig tid på året.

Send din egen historie til [email protected] – vi garanterer anonymitet.

Forkæl dig selv med et abonnement på Ude og HjemmeDer er ingen binding!