En læser fortæller: Der var en tyv blandt vores gæster

En meget flot gave

Min mand, Esben, har fødselsdag nytårsaftendag, og i mange år har det været en hyggelig tradition, at vi inviterer den nærmeste familie og vores bedste venner til stort morgenbord den 31. januar. 

De sidste år har vores tre børns kærester været med omkring bordet. Vores ældste søn, Mikael, flyttede hjemmefra i 2015, og nu bor kun Mathilde på 18 og Markus på 20 hjemme.

Nytårsaftensmorgen 2016 havde Mathildes kæreste, Benjamin, og Markus’ kæreste, Laura, sovet hos os, så de fire unge hjalp med at dække bord og hente morgenbrød hos bageren. 

Klokken 9 ankom Esbens fødselsdagsgæster, og vi var hele 29 personer i stuen fordelt ved flere borde. Gavebordet var ude i køkkenet, og Esben fik rødvin og nogle skjorter, som han havde ønsket sig. 

Han havde også ønsket sig gavekort til et byggemarked, for han ville bygge en ny carport til foråret. Esbens farbror, Åge, gav ham en kuvert og sagde med et glimt i øjet, at det var et gavekort, der duede overalt. 

Selv om jeg havde travlt med at løbe frem og tilbage mellem stuen og køkkenet, nåede jeg at se, at kuverten indeholdt et fødselsdagskort og en tusindkroneseddel. Esben takkede glad for den meget flotte gave og lagde kuverten på gavebordet.

En læser fortæller: Jeg var fanget i en gældsfælde

Pengesedlen var væk

Som sædvanlig var stemningen høj, og de unge hjalp til med at sætte mere kaffe over, når termokanderne blev tomme. Mikael og hans kæreste, Karoline, som han var flyttet sammen med samme efterår, deltog naturligvis også, og de var også begge flinke til at rende ud i køkkenet og fylde op.

Ved 12-tiden var de sidste gæster gået, og nu var kun os og børnene tilbage. Mikael og Karoline skulle fejre nytårsaften hos hendes forældre, og Mathilde, Benjamin, Markus og Laura skulle til fest hos venner. 

Vi fik lidt frokost med børnene, og klokken 15 var vi alene. Jeg ryddede det sidste op, mens Esben kiggede nærmere på sine gaver, og pludselig kaldte han på mig.

– Pengene fra Åge er væk! Der er ikke andet end kortet i kuverten!

Jeg slap, hvad jeg havde i hænderne, og vi ledte og ledte. Vi splittede også skraldespanden ad og gik alt det sammenkrøllede gavepapir minutiøst igennem, men pengene var væk. Vi kunne næsten ikke tro, at nogen havde taget pengene, for det ville jo betyde, at vi havde haft en tyv blandt vores gæster, og den tanke var simpelthen så ubehagelig. 

Efter det store rykind af gæster tidligere på dagen havde Esben og jeg set frem til en afslappet nytårsaften for to, men tyveriet satte sit præg på vores aften. Mens vi så noget underholdning i tv, tænkte jeg på hver eneste af vores gæster. Var der en uærlig person mellem dem? Hvem havde set sit snit til at snuppe pengene i et ubemærket øjeblik? 

Esben og jeg blev enige om at holde tæt og ikke sige det til nogen ud over vores børn. De blev alle tre rystede og forargede. 

Selv om ugerne gik og blev til måneder, blev tankerne om tyveriet ved med at nage mig. Jeg mistænkte på skift den ene efter den anden, og da vi nåede til november, havde jeg slet ikke lyst til at planlægge Esbens fødselsdag som normalt. 

En læser fortæller: Ingen taler sammen mere

Tyven blev afsløret

I begyndelsen af december blev Mathilde og Benjamin uvenner til en fest. Hun kom grædende hjem og sagde, at det var slut mellem dem. Mens jeg sad i køkkenet og trøstede hende, fortalte hun mig pludselig, at det var Benjamin, der havde taget pengene. Hun havde vidst besked siden i sommer, hvor han havde indrømmet det over for hende i en brandert. 

Jeg blev så paf, at jeg ikke kunne få et ord frem i flere minutter, og tankerne kværnede rundt i mit hoved. På en måde var jeg chokeret over, at vores datter havde været kæreste med sådan en kedelig person, som tilmed havde haft sin gang i vores hus, og jeg var også skuffet over, at Mathilde ikke havde sagt sandheden til mig noget før. Mest af alt var jeg dog lettet over, at jeg nu vidste, hvem tyven var. 

Esben og jeg talte meget om det, men besluttede at lade det ligge. Vi kunne jo intet bevise, og heldigvis har vi aldrig set skyggen af Benjamin igen. Nytårsaftensdag 2017 holdt vi Esbens fødselsdag som normalt, og det var festligt som altid. Hele den historie lærte os noget om ikke at lade rede penge ligge fremme for ikke at friste svage sjæle.