En læser fortæller: Mor kvalte os med sin omsorg

Jeg blev overbeskyttet som barn, men det skulle ikke gentage sig med min datter.

Dame sidder med baby
Modelfoto: Panthermedia/All Over Press

Mor var nervøs og pylret

Da jeg kom til verden, blev jeg født for tidligt, og en overgang var lægerne faktisk ikke sikre på, om jeg ville klare den. Det må have været slemt for min mor, og i hvert fald blev hun meget bekymret og beskyttende. Sådan var det bare, og da jeg blev voksen, vænnede jeg mig til, at det fortsatte. Da jeg selv blev mor, gik det dog op for mig, at jeg var nødt til at sætte foden ned.

Min datter, Sofia, var som alle små børn helt uimodståelig, og min mor var lige så vild med hende, som jeg og min kæreste, Patrick, var. Hun ville meget gerne komme på besøg og passe hende. Nogle gange var min far med, men jeg har ham mistænkt for, at han drømte sig hjem til lænestolen og avisen, hvor han kunne sidde i fred i sin egen verden. 

Måske var hans passive holdning med til, at min mor gik op i sit barnebarns ve og vel med liv og sjæl. Desværre var det ofte med nervøse og pylrede formaninger til Sofia om at passe på. Hun rettede ofte på mig – Sofia kunne blive kvalt i rå gulerødder, legetøjet kunne hun skære sig på, og var der egentlig ikke skadelige parabener i den creme? 

En læser fortæller: Jeg føler mig som en dårlig mor

Et mønster fra min barndom

I begyndelsen vidste jeg ikke, hvad jeg skulle mene om det. Hun gjorde det jo i en god mening. Hendes bekymring smittede dog af på mig, og jeg var bevidst om, at jeg i forvejen var en forsigtig type, så jeg havde ikke ligefrem brug for at blive endnu mere frygtsom. Det gik op for mig, at det var et mønster, der gik tilbage til min barndom, og at jeg bare havde ladet det ske, selv da jeg blev gammel nok til at sige fra. 

Da den tanke slog mig, at vi kunne være i gang med at opdrage Sofia til at blive et lige så ængsteligt barn, som jeg var, blev jeg kold om hjertet. Mit barn skulle ikke vokse op med en idé om, at hele verden var farlig. Hun skulle være tillidsfuld og modig.

Jeg vendte det med Patrick, som var enig, men mente, at det skulle komme fra mig. Jeg mandede mig op til at invitere min mor til kaffe, og da Sofia sov middagssøvn, og vi havde en rolig stund, fortalte jeg hende i så skånsomme vendinger som muligt, at jeg frabad mig hendes overbeskyttelse af min datter fremover, især ikke i mit eget hjem. Jeg var simpelthen bange for konsekvenserne for Sofia på sigt. 

Hun tog det, præcis som jeg havde frygtet. Dybt fornærmet og såret endte hun med at storme ud, og jeg sad tilbage ved køkkenbordet og kunne ikke holde tårerne tilbage. Hvorfor kunne vores forhold ikke bare være uproblematisk og præget af gensidig respekt? Flere af mine veninder havde det da sådan med deres mødre. Jeg skulle derimod altid være i defensiven og rette ind, følte jeg.

En læser fortæller: Jeg er bekymret for min datter som er single

Jeg vil have et barn med gåpåmod

Samme aften ringede det på døren. Til min store overraskelse stod min mor og far på trappetrinet. 

– Jeg har tænkt over det, du sagde, og selv om jeg ikke er enig i alt, vil jeg gerne prøve at arbejde med det, mumlede min mor efter en akavet tavshed. Min far nikkede tilfreds. 

Jeg har aldrig spurgt til det, men jeg tror, at han for en gangs skyld markerede sig og tog mit parti, da mor kom hjem og berettede om samtalen. Hun var stadig lidt spids, da hun sagde det, men ordene varmede alligevel. Det vigtigste var, at hun havde sagt det.

I dag går det bedre. Min mor vil nok altid have behov for at sige, at man skal passe på, men jeg kan mærke, at hun nu gør sig umage for at tage sig i det, når hun er ved at sige det højt eller storme hen og hive Sofia væk fra et eller andet. 

Træerne vokser ikke ind i himlen, og indimellem har jeg måttet gentage mit ønske over for hende med bestemthed, og det har været grænseoverskridende. Men vejen er nu banet for, at min datter kan blive et tillidsfuldt barn med gåpåmod – og måske er det heller ikke for sent for mit vedkommende.

 

Send din egen historie til [email protected] - vi garanterer anonymitet.