Strik en blå jakke med krave

Jakkens facon er klassisk med krave og revers, men det rå hørgarn og strukturmønsteret gør den afslappet og uhøjtidelig

Strikkeopskrift på jakke med krave & revers

Str: (S) M (L) XL
Overvidde: (90) 95 (102) 108 cm
Hel længde: (61) 63 (65) 67 cm

Garn: (13) 14 (15) 17 ngl. Blå Lino, fv. 58 fra Coats HP. Alternativ: Dobbelt tråd, Scarlet fra Permin.

Tilbehør: 3 knapper.
Pinde: Nr. 5½, hæklenål nr. 4.

Diagrammet kan hentes her.

Strikkefasthed: 16 m x 24 p = 10 x 10 cm mønster på p nr. 5½.

Er du vild med at strikke? Så vær med i vores strikkefællesskab på Facebook

Ryg: Slå (74) 78 (84) 88 m op på p nr. 5½ og strik mønster efter diagrammet (husk kantm, se side 15). Tag 1 m ind i hver side, når arb måler (4) 4 (5) 5 cm og derefter med 4 cm's mellemrum i alt 4 gange = (66) 70 (76) 80 m. Når arb måler (21) 22 (23) 24 cm tages 1 m ud i begge sider. Gentag disse udtagninger med 4 cm's mellemrum i alt 4 gange = igen (74) 78 (84) 88 m. Når arb måler (41) 42 (43) 44 cm, lukkes af til ærmegab i begge sider, på hver anden p, for (3, 2, 1, 1, 1) 3, 2, 1, 1, 1, 1 (3, 2, 2, 1, 1, 1) 3, 3, 2, 1, 1, 1 m = (58) 60 (64) 66 m. Fortsæt lige op til ærmegabet måler (19) 20 (21) 22 cm. Luk de midterste (24) 24 (26) 26 m af til hals og strik hver side færdig for sig. Luk yderligere 1 m af på næste p mod halssiden og luk samtidig af til skulder på hver p fra ærmegabssiden for (5, 5, 6) 5, 6, 6 (6, 6, 6) 6, 6, 7 m.

Fra small til x-large

Lene Holme Samsøe har designet klassisk strik med mønstre lige fra lette og luftige hulmønstre til kraftige aran- og boblemønstre. De fleste modeller kan strikkes i fire størrelser fra small til X-large. Bogen giver også tips til, hvordan du ændrer på størrelserne.
--------------------------------------------------------------------
Feminin strik af Lene Holme Samsøe, foto: Niels Jensen, Lindhardt og Ringhof, 128 sider, vejl. pris 249,95 kr.

Venstre forstykke: Slå (36) 38 (41) 43 m op på p nr. 5½ og strik mønster efter diagrammet (husk kantm). Læs resten af dette afsnit, før du strikker! Fortsæt i mønster, men tag 1 m ud mod forkanten på hver 2. p 2 gange og dernæst på hver 4. p 2 gange. Samtidig, tages ind og senere ud mod sidesømmen som på ryggen, og samtidig begynder udtagningerne til revers, når arb måler (29) 30 (31) 32 cm: Tag 2 m ud inden for kantm (= revers-m). Da revers-m skal bukkes mod retten, skal mønsteret strikkes modsat på revers-m så mønsteret bliver ens på for- og bagside. Det betyder at på 4. og 8. mønster-p strikkes revers-m ret fra vrang-s. På de øvrige p strikkes mønsteret som før, da der på disse p ikke er forskel på ret- og vrang-s af mønsteret. Tag 1 m ud mellem revers-m og de øvrige m på hver 8. p i alt 6 gange. De nye m strikkes i mønster som de to første revers-m. Luk samtidig af til ærmegab i samme højde som på ryggen. Efter alle aflukninger og udtagninger er der (40) 41 (43) 44 m tilbage. Når ærmegabet måler (13) 14 (14) 15 cm, lukkes 10 m af mod forkanten (= revers), og derefter lukkes af til hals i samme side, på hver anden p, for (5, 3, 2, 1, 1, 1, 1) 5, 3, 2, 1, 1, 1, 1 (5, 3, 2, 2, 1, 1, 1) 5, 3, 2, 2, 1, 1, 1 m. Luk af til skulder i samme højde som på ryggen.

Højre forstykke: Strikkes som venstre, blot spejlvendt og med knaphuller. Afmærk først knappernes placering på venstre forstykke: Den nederste cirka 15 cm fra kanten, den øverste lige under hvor udtagningerne til revers begynder, og den tredje dér midt i mellem. Knaphul: Strik fra ret-s 4 m, luk 1 m af, strik p hen. Slå på næste p en ny m op over den aflukkede.

Ærme: Slå (40) 41 (42) 43 m op på p nr. 5½. Strik mønster efter diagrammet (husk kantm). Tag 1 m ud i begge sider, når arb måler (5) 8 (4) 2 cm, og derpå med (5) 4 (4) 4 cm's mellemrum i alt (8) 9 (10) 11 gange = (56) 59 (62) 65 m. Når ærmet måler 43 cm, eller ønsket længde lukkes af til ærmekuppel i begge sider, på hver anden p, for (3, 2, 2, 1, 1, 1, 1, 1, 1, 1, 1, 2, 2, 2, 3) 3, 2, 2, 1, 1, 1, 1, 1, 1, 1, 1, 2, 2, 3, 3 (3, 2, 2, 2, 1, 1, 1, 1, 1, 1, 2, 2, 3, 4) 3, 3, 2, 1, 1, 1, 1, 1, 1, 2, 2, 2, 3, 4 m. Luk de resterende (8) 9 (10) 11 m af på én gang.

Montering og krave: Sy skuldersømmene. Strik med p nr. 5½ og fra vrang-s i alt cirka (69) 69 (73) 73 m op til krave langs halsen, begynd og slut inden for de 10 aflukkede revers-m. Strik 7 cm mønster (mønsterets ret-s skal vende udad når kraven bukkes om), men tag 2 m ud ved hver skulder når kraven måler 1 og 4 cm. Tag desuden 1 m ud mod forkanten når kraven måler 1, 4 og 6 cm. De nye m strikkes med i mønsteret efterhånden som de opstår. Luk af. Sy ærme- og sidesømme. Sy ærmerne i. Hækl, fra ret-s, 1 rk krebse-m langs forkanter og nederste kant. Hækl derpå 1 rk krebse-m langs revers og krave; hækl fra det, der bliver ret-s når revers og krave bukkes. Krebse-m hækles som fastmasker, blot fra venstre mod højre. Hækl 1 omg krebse-m langs ærmekanterne. Sy knapper i.

Mere håndarbejde: