Levede under kummerlige kår: Bolik blev reddet

Bjørnen Bolik blev fra lille holdt fanget i et bur foran et turistresort i Ukraine. Med den russiske invasion blev Boliks vilkår om muligt endnu værre. Indtil en britisk mand besluttede sig for at redde bjørnen.

Bjørnen kigger skeptisk på min kameralinse, der, indrømmet, også er kommet ganske tæt på det store dyr. Så udstøder bjørnen en dyb guttural knurren, og instinktivt rykker jeg lynhurtigt tre-fire meter baglæns. Det går så stærkt, at jeg er ved at snuble. Det er ikke en bevidst bevægelse, men ren refleks. Det er sandsynligvis en nedarvet og logisk overlevelsesmekanisme hos os mennesker, at vi bakker, når et rovdyr foran os knurrer faretruende.

I forskellige “overlevelsesmanualer” bliver det ellers fremhævet, at hvis man står ansigt til ansigt med et stort rovdyr, så er den bedste strategi tværtimod at gå frem mod dyret, og samtidig prøve at fremstå så stor og farlig som muligt.

Det er utvivlsomt et godt råd. Et rovdyr forventer ikke, at et bytte truer dem, og ved at optræde helt uventet, kan man muligvis få truslen til at stikke af. Til gengæld tror jeg, at det kræver mere end almindelig selvkontrol at gennemføre den manøvre i virkeligheden.

Forestil dig, at du står på jorden foran en tiger, en løve eller en bjørn. Er det sandsynligt, at du gør det “rigtige”, og bevæger dig direkte hen mod truslen, mens du fløjter ubekymret, vifter med armene og lader som om rovdyret bare er en puddelhund?

Fra bur til befrielse

Bjørnen foran mig hedder Bolik, og han er slet ikke for alvor aggressiv. Han er vant til mennesker, og desuden står han og jeg på hver vores side af et stort hegn, der afgrænser bjørnereservatet i Rumænien.

Det er faktisk et rigtig godt tegn, at Bolik “sætter grænser”, når han syntes, at fotografen er kommet for tæt på. Det tyder på, at han har fundet sig et territorium, som han forsvarer, og at han sætter indtrængere på plads, hvis de kommer ind på hans enemærker.

Bolik opfører sig med andre ord som enhver anden hanbjørn ville gøre, men hans historie ligner ikke andre bjørnes. Bolik blev fra ganske lille holdt fanget i et bur foran et turistresort i byen Tsjernivtsi i Ukraine. Med den russiske invasion af Ukraine i februar 2022 blev Boliks vilkår om muligt endnu værre.

En britisk tidligere militærmand, der befandt sig i Ukraine, tog initiativ til at redde bjørnen, og igangsatte en aktion, der skulle evakuere den store bamse, og heldigvis lykkedes det at få Bolik i sikkerhed i bjørnereservatet i Rumænien.

En stor fredelig bamse

Ud over at være forholdsvis fredelig, så er Bolik af arten brun bjørn, som sjældent har mennesker på menuen. Brune bjørne lever primært af bær, rødder, svampe, insekter, fisk og ådsler, men brune bjørne er rovdyr, og de tager selvfølgelig af og til også levende dyr – blandt andet enorme byttedyr som elge.

Brune bjørne er store, og Bolik er blandt de største af sin art. Han anslås at veje over 550 kg, og når han står på bagbenene, er han næsten tre meter høj. Det er en usædvanlig størrelse for den europæiske underart af brun bjørn.

Den brune bjørn lever både i Europa, Rusland og resten af det nordlige Asien samt Nordamerika (hvor arten kaldes grizzly). Man skal normalt til Nordamerika, og især øen Kodiak i Alaska, for at finde brune bjørne over 500 kg, men Bolik er en undtagelse.

 

 

Fakta

Det anslås, at der lever omkring 6.000 vilde bjørne i Rumænien. Det er tæt ved 35 procent af hele den europæiske bestand uden for Rusland.

Den brune bjørn er de mest udbredte af verdens otte bjørnearter. Der er formentlig omkring 200.000 brune bjørne i verden.

De 7 andre bjørnearter er: Kravebjørn (Himalayabjørn), Læbebjørn (Indien, Bangladesh, Nepal, Bhutan og Sri Lanka), Brillebjørn (den eneste bjørn i Sydamerika), Panda (Kina), Sort bjørn (kaldes også baribal og lever i Nordamerika), Malajbjørn (den mindste bjørn og lever i regnskove i Sydøstasien), Isbjørn (den største og farligste bjørneart og den eneste der stort set udelukkende spiser kød).