Konfiskerede bjørne får hjælp på Bjørne-hjemmet

Bjørnen nær mig sidder og snuser. Så klør den sig på snuden og kigger op mod himlen. Det ser ud som om den smiler, men den har også god grund til at være tilfreds. Omsider.

Bjørnen har tilbragt de første otte år af sin tilværelse i et lille metalbur foran en restaurant. Som mange andre bjørne i Rumænien og det øvrige Østeuropa har den været trækplaster for at tiltrække gæster.

Nu er den kommet til verdens største fristed for bjørne, der tidligere har været i fangenskab.

Væk fra mishandling

Paula Ciotlos peger ud mod bjergkæden Karpaterne, der omkranser det beskyttede område. Hun er vicepræsident i den lokale forening, der driver og administrerer bjørnereservatet “Libearty”, og fortæller:

“Her er ideelt, fordi allerede da stedet blev anlagt i 2005, voksede her egeskov og blandet skov, altså det naturlige miljø for bjørne, og fuldstændig samme type skov, som vores vilde bjørne lever i.”

“Libearty” begyndte oprindeligt som en kampagne for at beskytte Rumæniens vilde bjørne og bjørne i fangenskab mod mishandling og vanrøgt. Initiativet fik støtte af både Brigitte Bardot, World Animal Protection og mange andre, og det skabte international opmærksomhed.

Både turister og rumænere begyndte at indrapportere til myndighederne, når de så bjørne, der blev holdt i bure. Næste skridt var at opføre et sted, hvor de konfiskerede bjørne kunne trives.

Arbejdet handler fortsat om at beskytte de vilde bjørne i naturen og at forhindre, at bjørne holdes i fangenskab.

Naturlige habitater svinder

“Vi har fældet en del skove både i Transsilvanien og i de andre rumænske regioner,” fortæller Paula og fortsætter: “Desuden er der et voksende antal mennesker, som går ud i de resterende skove for at plukke vilde bær og indsamle svampe, der efterfølgende sælges både lokalt og internationalt.

Alene sidste år blev der solgt over 200 tons vilde bær i Transsilvanien. Det er fødeemner, som de vildtlevende bjørne skal leve af. Fødemangel og tabet af bjørnenes naturlige levesteder har ført til, at nogle bjørne kommer ind i landsbyerne for at lede efter føde. Det skaber konflikter med lokalbefolkningen.”

Kan leve som bjørne igen

Bjørnen som jeg fotograferer, læner sin pelsede arm på en træstub. Den ser ud som om den hygger sig maksimalt. Den sukker dybt, og så “smiler” den igen. Bjørne som den, der har været lang tid i fangenskab, kan ikke lukkes ud i naturen.

Reservatet tilbyder imidlertid noget, der er så tæt som muligt på et rigtigt bjørneliv. Det 69 hektar store areal er indhegnet, men af en sådan størrelse, at hver bjørn kan trække sig ind i skoven og være i fred, hvis den foretrækker det.

De 114 bjørne, der bor i Bjørnehjemmet, kan nu klatre i træer, bade, lege med andre bjørne, søge efter føde og endda gå i hi for første gang i tilværelsen. I resten af deres liv kan disse bjørne få lov til at leve som bjørne.

Fakta

Private donorer og internationale organisationer bidrager til reservatets arbejde. Udgifterne er ganske betragtelige. Hver bjørn koster 7.000-8.000 euro om året i mad, dyrlægeregninger og andre udgifter.

Den danske afdeling af World Animal Protection er sponsor for “Libearty”.

Reservatet er åbent for offentligheden, og besøgende er velkomne.

Det første bjørnefristed blev opført i Grækenland i 1993. Det var heldigvis medvirkende til at standse traditionen med at lade bjørne “danse” for at underholde publikum. Siden er der opført lignende fristeder for bjørne i Tyrkiet, Pakistan, Thailand, Vietnam, Indien og Kina.