Regnskovens mystiske dyr: Kaguangen

Selv om det er et farligt miljø, har nogle dyr i Sydøstasiens regnskov tilsyneladende intet imod at gøre opmærksom på sig selv og deres tilstedeværelse.

Denne tidlige morgen skriger næsehornsfugle højt, og en gibbon udstøder sine karakteristiske, stødvise kald ud over sit territorium. Sådanne støjende dyr befinder sig som regel højt oppe i trækronerne, hvor de er i forholdsvis sikkerhed for de fleste rovdyr.

Mange andre dyr er derimod nødt til at være helt stille. De siger sjældent høje lyde, og de bevæger sig kun, når det er nødvendigt, og da ganske hyppigt efter mørkets frembrud. Jeg er på udkig efter et af disse sky og ubevægelige dyr – den ejendommelige kaguang.

I skjul på træstammen

Man skal kigge op i træerne, men kaguangen er sjældent helt oppe i trækronerne, så se efter udbulinger på træstammerne i 5-10 meters højde. Det er dog som regel bare svampe eller termitboer, man får øje på, men man kan være heldig.

Så får jeg selv gevinst! Med hovedet trykket godt ind mod barken har en kaguang fundet sig et godt hvilested blot fire meter over mit hoved. Dyret åbner sine store øjne og betragter mig nysgerrigt. Jeg er ikke en træleopard eller en pytonslange, men derfor kan jeg selvfølgelig godt være farlig. Kaguangen hopper længere op ad stammen for at komme i sikkerhed. Så kommer øjeblikket, jeg har ventet på:

Kaguangen sætter af fra stammen og kaster sig ud i luften, hvor den breder sin svævehud helt ud.

Glideflugtens kunst

Det lille dyr svæver væk fra træet og lander elegant på en anden træstamme mindst 20 meter borte.

20 meter er ingen sag for kaguangen. Den kan i et enkelt svæv nå over 60 meter mellem regnskovens træstammer, og rekorden på 130 meter gør kaguangen til det pattedyr i verden, der er allerbedst til glideflugtens kunst.

Mange rovdyr har i tidens løb sneget sig ind på en hvilende kaguang blot for at blive snydt, når dyret har undsluppet dem ad luftvejen.

Kaguangens svævehud går fra ryggen og helt ud til hænder, fødder og hals, og bagud er hele halen også omsluttet af den tynde membranhud, der sætter kaguangen i stand til at foretage glideflugt i regnskovens mellemste etager.

En voksen kaguang vejer 1-2,5 kilo og er dermed på størrelse med en lille kat. Størrelsen er stort set også den eneste lighed mellem kaguangen og andre pattedyr.

Der findes kun to arter af kaguanger. Den ene i Filippinerne og en anden i Thailand, Vietnam, Myanmar, Indonesien samt Malaysia. Kaguanger er placeret i deres helt egen pattedyrorden.

En kaguang har fundet sig et godt hvilested på en træstamme og har åbnet sine store øjne.