Stort dansk studie: Børns evne til at skrive udvikles i fire trin

Studiet viser vigtigheden af at undervise hvert barn efter individuel evne, mener forskerne bag.

Har du nogensinde tænkt over, hvordan vi som børn udvikler et skriftsprog? Spørgsmålet har hidtil været underbelyst i den videnskabelige litteratur. Men nu har danske forskere fundet et svar, skriver Videnskab.dk

Eksperterne har fået fingrene i 52.703 tekster skrevet af over 2.000 elever fra 0.- 4. klasser på 76 fynske skoler.

Deres tekstanalyser viser, at der er stor forskel på, hvor langt elever på samme klassetrin er nået med skrivningen. Men børnenes skriftlige udvikling følger overordnet samme mønstre.

Udvikler sig i fire trin

Skriftsproget udvikler sig i følgende fire trin:

1. Begyndende tekstsammenhæng: Eleverne skriver korte, simple sætninger med ganske få ord, for eksempel “bjørnen sover”, men de kan endnu ikke skrive længere sammenhængende tekster. Typisk skriver de i enkelt nutid og bruger verber som “er” og “har “.

2. Personligt præg: Børnene begynder at bruge pronominer – altså stedord som han, hende, vores, deres, din eller den. De begynder så småt at beskrive omstændigheder som tid og sted. De bruger verber i enkelt datid som “havde” eller “var”. De begynder at udtrykke holdninger, oftest positive, som eksempelvis “hunden er sød” eller “min cykel er sej”.

3. Følelser og udfoldet sammenhæng: Børnene laver mere avancerede sætninger med tillægsord og udsagnsord, der beskriver deres egne og andres følelser og handlinger. For eksempel “Det er sjovt at lege med Lego” eller “Min bedste ven elsker at danse”. De begynder at bruge mere komplekse verber som førnutid og -datid samt fremtid.

4. Avancerede tekster: De skriver længere, sammenhængende tekster ved at stille ting overfor hinanden, skabe modsætninger og kausale sammenhænge, for eksempel ved at bruge ord som “fordi”, “eller” og “hvis”. Børnene tager forbehold med ord som “muligvis” og “nok” og overvejer i teksten, hvor stærkt de tilslutter sig det, de skriver om. De udtrykker også negative bedømmelser og holdninger.

– Det er første gang, vi finder mønstre i børns skriveudvikling, forklarer en af forskerne bag projektet, Jeppe Bundsgaard, der er professor på DPU – Danmarks Pædagogiske Universitet – ved Aarhus Universitet, til Videnskab.dk.

App har gjort projektet muligt

Jeppe Bundsgaard står bag forskningen sammen med kollegaer fra blandt andet DPU, Nationalt Videncenter for Læsning (NVL) og Danmarks Tekniske Universitet (DTU).

De over 52.000 elevtekster, forskerne har haft adgang til – de har analyseret 803 i detaljer – er skrevet i appen “Skriv og læs “.

“Skriv og læs” er et digitalt værktøj, som bruges i skriveundervisningen på mange danske skoler. Appen har givet forskerne en unik mulighed for at studere små børns naturlige skriveudvikling, da man aldrig tidligere har haft datamateriale til at lave systematiske statistiske analyser af så mange tekster, der er produceret frit af så mange børn.

Analyserne viser for eksempel, at nogle børn i 0. klasse skriver lige så godt som nogle af dem i 2. klasse. Og nogle 3. klasseelever har et skriftsprog, der er på niveau med 0. klasse.

– Vi kan se, at der er stor spredning i deres evner allerede i 0. klasse. Vores forskning udfordrer derfor idéen om, at børnene skal gå i takt og undervises på samme niveau. Differentieret skriveundervisning fra dag 1 giver bedre mening, siger Jeppe Bundsgaard til Videnskab.dk.

– Fra første skoledag har lærerne en kæmpe udfordring med at differentiere og give eleverne undervisning, der svarer til det niveau, de befinder sig på, tilføjer han.

Ment som en hjælp

Jeppe Bundsgaard understreger, at værktøjet til at inddele eleverne efter deres skriftlige udviklingstrin er ment som en hjælp til lærerne og deres elever – det er ikke meningen, at den skal bruges til at evaluere undervisningen eller rangordne eleverne.

– I princippet kan man bruge metoden til at sammenligne eleverne med hinanden, men det er ikke hensigten. Som forskere har vi været meget optagede af og diskuteret, hvilke problemer det kan give, hvis det bliver brugt sådan, siger Jeppe Bundsgaard til Videnskab.dk og fortsætter:

– Man kan også bruge den til at vurdere, hvilket skriftligt niveau eleverne i en klasse samlet befinder sig på og på den baggrund evaluere, hvordan læreren klarer sig. Men det ville også være en meget uheldig vej at gå, og det er heller ikke hensigten.

– Det interessante er at finde ud af, hvor den enkelte elev er i sin udvikling, og hvordan man kan hjælpe ham eller hende videre fra det trin, opsummerer professoren.