The Everly Brothers: Harmonier med mislyde

I slutningen af 1950’erne fik The Everly Brothers kæmpehit med deres flotte vokalharmonier, og de var stor inspiration for andre kunstnerspirer. Men trods brødrenes store succes slap de ikke for problemer, der endte ud i misbrug og uvenskab.

Don og Phil Everly blev i slutningen af 50’erne forbilleder for en sværm af de navne, der voksede op med brødrenes sange og vokalharmonier i radioen. Specielt er Simon & Garfunkel, Beatles, Cliff Richard/Shadows formet og inspireret af de to brødre, som prægede pop- og rockkulturen i en halv snes år, inden de måtte vige hitlisterne for nye navne.

Paul McCartney har fortalt, at Beatles baserede deres vokalarrangement i gennembrudshittet ”Please Please Me” på alt, hvad de havde lært fra Everly Brothers’ plader, og i 1983 skrev Paul McCartney sangen ”On The Wings Of A Nightingale”, som han gav til The Everly Brothers som tak for den guldrandede inspiration.

Don og Philip er fra Kentucky og født i henholdsvis 1937 og 1939. Deres far, Ike, var selvlært guitarist, sanger og havde flair for at underholde. Han opdagede hurtigt det nye radiomedie og blev en kendt radioentertainer i staterne Kentucky og Iowa, hvor familien boede i størstedelen af brødrenes barndom.

Ike Everly havde faktisk et af Iowas mest populære radioshows i midten af 40’erne og lod gerne sine to sønner synge næsten hver eneste uge. Så det var to unge medievante brødre, der voksede op med sang og musik.

Læs også: Nancy Sinatra: Slut med at være fars søde pige

Et bragende gennembrud

Den berømte guitarist Chet Atkins var en af farens venner, og han havde alle forbindelserne og skaffede dem en pladekontrakt i 1956 med det store Columbia Records og med det store forlag Wesley-Rose.

Wesley-Rose arbejdede med to unge sangskrivere, parret Felice og Boudleaux Bryant, og Archie Blyer, der havde etableret et nyt pladeselskab Cadence Records.

Everly Brothers’ første plade på Columbia blev ikke et hit, så Blyer stod parat med en kontrakt til sit selskab. Plus en sang fra Bryant-parret, som de havde forsøgt at få kendte kunstnere til at indsynge.

Don og Phil Everly takkede ja med det samme, og med ”Bye Bye Love” skrev de både musikhistorie og fik et bragende gennembrud. 

Det musikalske Bryant-ægtepar fortsatte med at skrive hovedparten af Everlys største hit i de første hektiske stjerneår. Bl.a. ”Wake Up Little Susie”, ”All I Have To Do Is Dream” og ”Bird Dog”.

Deres vokalharmonier blev verdensberømte, og unge kommende superstjerner som bl.a. beatlerne slugte de flotte indspilninger og lod sig inspirere.

Problemerne

Efter et par år fik brødrene kontrakt med verdensfirmaet Warner Bros., som blev garanter for, at musikken kom ud i hele verden, og da de også selv begyndte at skrive de sange, de toppede hitlisterne med, begyndte millionerne at rulle ind på deres bankkonti.

Lige indtil en dag i 1961, hvor der dumpede et brev ind fra det amerikanske forsvar. Don og Phil kom til at aftjene deres værnepligt i USA’s marinekorps, men tog imod tilbud om forkortet tid på grund af deres karriere.

Men de fire måneder i marinen løftede dem alligevel lidt ud af spotlight, selv om de ligesom Elvis indspillede en række sange på forhånd, som Warner kunne udsende, mens de var væk. De fik endda orlov for at optræde et par gange i det berømte Ed Sulivan tv-show.

Men gassen var gået lidt af ballonen, da de kom på banen igen, og samtidig fik de problemer med deres forlag, som insisterede på, at de kun måtte indsynge forlagets sange.

Både Don og Phil blev så urolige over de mange retssager, at de slog sig på amfetamin-piller, blev afhængige og brugte en del tid på at komme ud af det igen.

Don Everly havde også slået sig på andre stoffer og måtte indlægges til afvænning.

Se også: Hans musik blev kaldt syndig: Elvis er stadig The King

Dramatisk brud

Men der var bud efter dem andre steder i verden.

I England var Everly Brothers igennem 60’erne langt mere populære end på hjemmebane, og de begyndte at indspille en række af deres plader i engelske studier. Bl.a. det sjældne album ”Two Yanks In London”, sammen med britiske The Hollies, som i den grad havde studeret brødrenes vokalarbejde.

Men ikke alt gik som planlagt. Det uvenskab, de ellers uadskillelige brødre endte i omkring 1973, kender kun de selv den rigtige årsag til.

Men det har utvivlsomt været godt hjulpet af problemer med deres forlag, som hjalp i begyndelsen, men som lurede dem ind i uhyrlige kontrakter, der bandt dem på hænder og fødder til sange, de ikke havde den store frihed til selv at vælge.

De kæmpede med Wesley-Rose forlaget mellem 1961 og 1964, indtil de blev løst fra deres kontrakt på fremtidige numre.

The Everly Brothers indspillede faktisk det ene suveræne album efter det andet i sidste halvdel af 60’erne, men på grund af retssager og indbyrdes skænderier blev receptpligtige stoffer som amfetamin en ond cirkel i deres personlige og professionelle liv. Og så pludselig – gik det helt galt indbyrdes.

Reunion

Don fortalte en journalist, at han var træt af at være en Everly, og da de holdt deres farvelkoncert på Knott’s Berry Farm i Californien i 1973, gik Phil pludselig amok, smadrede sin guitar og forlod scenen. Don fortsatte alene.

Der kom til at gå 10 år, før de fandt sammen igen. Don fik en vis succes med solosange på den amerikanske countryliste, og Phil skrev bl.a. filmmelodier til Clint Eastwood-film.

Langsomt, men sikkert, fandt de dog ud af, at de savnede hinanden, deres fælles harmonier og magiske koncerter. Deres fælles lyd kunne ingen af dem genskabe hver for sig.

I 1983 var de kommet på talefod, og deres brag af en reunion-koncert løb af stablen den 23. september 1983 i Royal Albert Hall i London.

Også Paul McCartney hørte, at brødrene havde fundet sammen igen, og da han havde været fan fra deres første hit, skrev han som tak for al inspiration sangen ”On The Wings Of A Nightingale”, som blev deres første store internationale succes siden 60’erne. Samtidig indspillede Phil Everly en duet med Cliff Richard ”She Means Nothing To Me”.

Læs også: Elvis er stadig The King - del 2: Elvis bliver aldrig glemt

Fatal rygning

Igennem 80’erne og 90’erne var der igen bud efter The Everly Brothers over det meste af verden. Men efter triumfturnéen verden rundt med Simon & Garfunkel i 2003-2004 begyndte det at gå den forkerte vej med Phil Everlys helbred.

Begge brødre havde lagt smøgerne på hylden som ganske unge, men Phil var begyndt igen under uvenskabet med forlaget og med Don og var fortsat med intens rygning indtil 2001. Under alle omstændigheder var det lungerne, det var galt med.

Don og Phil fortsatte dog med at optræde op igennem 00’erne, og jeg havde selv den store oplevelse at se dem i Las Vegas i netop den periode, hvor de med stort orkester bag sig gav hele deres parade af hitsange fra dengang. Det var stort.

Den yngste af de to brødre, Phil Everly, døde i januar 2014 af lungecancer – 16 dage før sin 75 års fødselsdag. Don Everly er netop fyldt 81 år.