Bent Isager-Nielsen: Æresrelateret kriminalitet bør give højere straf

Hej Bent

Man hører tit om negativ social kontrol i visse miljøer.

Jeg bliver simpelt hen så harm, når jeg læser om, hvordan især unge muslimske kvinder holdes i stramme tøjler og tvinges af familien til at gøre noget bestemt eller lade være med noget af hensyn til familiens ære.

Hvad er politiets rolle i sådanne sager?

Venlig hilsen Ulla

Hej Ulla

Du har ret i, at der er rystende eksempler på negativ social kontrol.

Det er i sig selv ikke et anliggende for politiet, men snarere et begreb, der har med kultur og familieforhold at gøre, og som skal håndteres internt og vel primært af muslimske miljøer.

Alligevel kan det blive til en sag for politiet.

Bliver defineret forskelligt

Jeg har før skrevet om danske og udenlandske æresrelaterede drab, hvor en ung kvinde dræbes, fordi hun finder en kæreste, der ifølge forældre og andre pårørende bringer skam over familien.

Negativ social kontrol kan nemlig føre til æresrelateret kriminalitet, når kontrollen bliver til egentlige forbrydelser.

Jeg har også tidligere omtalt hadforbrydelser.

Læs også: Den geniale solodetektiv er en myte

Hvis det kan bevises, at vold, trusler og drab begås med baggrund i en hadforbrydelse, skal det ifølge straffeloven medføre en skærpelse af straffen.

Altså når offerets etnicitet, seksuelle orientering eller tro har været årsag og motiv til forbrydelsen.

Men æresrelateret kriminalitet er i dag ikke defineret som hadforbrydelser.

Straffeloven bør ændres

Negativ social kontrol, æresrelaterede forbrydelser og hadforbrydelser bør dog efter min mening ses i en større sammenhæng.

Og jeg synes, at tiden er inde til at overveje at ændre straffeloven, sådan at en forbrydelse, der har en æresrelateret årsag, bliver betragtet som en hadforbrydelse.

Læs også: Sådan er det at sidde overfor en morder

Vold, trusler, overfald og drab er i forvejen kriminaliseret, så det er skærpelse af straffen, man bør overveje.

Det er nemlig sådan i dag, at en hadforbrydelse udløser en højere straf, hvilket ikke er tilfældet i en sag med et æresrelateret motiv.

Fik håret klippet af

I min tid som politiinspektør og efterforskningschef ved Vestegnens Politi havde vi en sag i Glostrup, som belyser æresrelateret kriminalitet.

Familien til en 17-årig kvinde med muslimsk minoritetsbaggrund mente, at hun havde krænket familiens ære ved at have fundet sig en dansk kæreste.

Efter forudgående aftale mellem far, mor, moster og farbror blev kvinden mishandlet i farbrorens hus.

Læs også: Svært at skaffe fængselsbetjente

Hun fik taget sit tøj af, blev pisket med et læderbælte og fik håret klippet af.

Hun fik også et bælte strammet om halsen på en måde, der bragte hende i livsfare.

På baggrund af et tip fik politiet hjulpet kvinden og iværksat en efterforskning, der førte til, at gerningsmændene til volden blev anholdt.

Lav straf

I 2013 afsagde Retten i Glostrup dom i sagen.

Alle de involverede familiemedlemmer, der havde deltaget i afstraffelsen af den unge kvinde, blev idømt fængsel i et år og ni måneder.

En lav straf efter min mening, men desværre i tråd med andre sager om grov vold, og så var den endda skærpet, fordi retten lagde vægt på, at kvinden var spinkel og umyndig, og at volden var begået efter aftale og af flere i forening.

Læs også: Ung mor blev dræbt af betonklods

Retten fremhævede i øvrigt også, at det forhold, at kvinden ikke havde fulgt sine forældres ønsker, ikke var en formildende omstændighed for de dømte.

Et argument, de havde fremført i forsøget på at opnå en mildere dom.

Vil sende signal

Sagen er en klokkeklar æresrelateret forbrydelse, som for mig at se understreger behovet for at lade æresrelaterede forhold indgå som en skærpende omstændighed i vurderingen af en forbrydelse.

Det vil også sende et signal om, at negativ social kontrol og vold med henvisning til familiens ære ikke accepteres i Danmark.

Venlig hilsen Bent