Brev til Bent Isager-Nielsen: Kan en morder slette alle spor?

Hej Bent! Jeg er en stor ynder af krimier. Jeg ved godt, at det er fiktion, men især én ting undrer mig: I nogle film bliver der begået et mord eller en anden forbrydelse, og bagefter rydder forbryderen op og renser gerningsstedet for spor.
Kan det overhovedet lade sig gøre at slette alle spor fuldstændigt?
Venlig hilsen NN
Hej NN!
Et gerningssted kan være mange ting, afhængig af forbrydelsestype. I en sag om økonomisk kriminalitet kan "gerningsstedet" og beviserne ofte ligge på en computers elektroniske og digitale spor. Ligesom for eksempel i mange sager om udbredelse af børneporno.
Ofte ligger djævlen jo i detaljen, og det gælder også, når vi taler om spor. Detaljerne i en bedragerisag kan være udskrifter fra banker, hvor man følger pengesporet.
I en drabssag kan det være detaljer om, hvorvidt visse skader er påført før dødens indtræden eller efter.
Høj opklaringsprocent
I drabssager er der ofte tale om, at en gerningsmand efterlader sig fysiske eller biologiske spor. Men nogle gange gør han meget for at fjerne dem, og i andre tilfælde kan det af andre grunde være vanskeligt for politiet at finde dem.
Læs også: Hvornår bliver en sag henlagt?
I nogle sager kan der være masser af spor, men vanskeligt at afgøre, hvilke der er fra gerningsmanden, og hvilke der er kommet af, at andre mennesker har været på stedet. Og så er der selvfølgelig de sager, hvor politiet har rigtig gode spor, men hvor man ikke kan finde den person, der har afsat eller efterladt sporet. Som udgangspunkt efterlader en drabsmand sig spor på den ene eller anden måde, og de spor skal findes ved grundige og minutiøse undersøgelser af gerningsstedet.
Læs også: Mine to yndlingsserier
Et dygtigt efterforskningsarbejde drejer sig derfor om at finde eller genskabe sporene og analysere dem på en måde, der kan hjælpe med at finde gerningsmanden. Og i Danmark, der har en særdeles høj opklaringsprocent i drabssager, sker det heldigvis i langt de fleste tilfælde.
Venlig hilsen Bent
Flere svar

Frikendt for drab og drabsforsøg på færge

Sådan efterforsker politiet en voldtægt

Når læger begår kriminalitet

Sigtet for fire kvindedrab

Løsladte kæmper med stor gæld

Løsladt: Mor sad fængslet for at myrde sine egne børn

To mordere blev halshugget
