I lovens navn

Kan man begå det perfekte mord?

5. august 2019 Af Bent Isager-Nielsen. Foto: Scanpix/Ritzau og PantherMedia.
Man siger tit, at den perfekte forbrydelse ikke findes. Men passer det? Kan man slippe af sted med drab i Danmark? Spørgsmålene giver tidligere chef for Rejseholdet og en af landets bedste efterforskere Bent Isager-Nielsen svar på.
Sten hvor der står "mord" på

Hej Bent

Man siger tit, at den perfekte forbrydelse ikke findes. Passer det – kan man for eksempel slippe af sted med drab i Danmark?

- A

For at kunne vise dig denne video, beder vi dig acceptere marketing og statistik cookies.

Kære A

Det er meget svært at være sikker på at opklare alle forbrydelser, også drab. Opklaringsprocenten for drab er dog meget høj i Danmark.

Ved drab er der først og fremmest to problemstillinger og to udfordringer. Den ene er at bedømme et dødsfald rigtigt – altså at undgå, at noget, der kan minde om en naturlig død, i virkeligheden er et kamufleret drab. Og det kan i mange tilfælde være en svær opgave.

Det andet problem er selvfølgelig selve det at opklare sagerne og finde gerningsmanden – altså i de tilfælde, hvor man er sikker på, at der rent faktisk er tale om et drab.

Når politiet står med en drabsefterforskning – altså når man ved, at der helt sikkert er tale om et drab – er den første udfordring at finde ud af, om der er tale om et nærdrab eller et fjerndrab. Altså om der er en personlig årsag til drabet, eller om en ”tilfældig gerningsmand” har slået et ”tilfældigt offer ihjel”.

Der er langt flere nærdrab end fjerndrab i Danmark, og det er nok korrekt at antage, at de fleste af de uopklarede sager er fjerndrab – især drabene på kvinder. I adskillige af sagerne gør gerningsmanden meget for at undgå afsløring.

Det sker ved at forsøge at grave liget ned eller brænde det – eller partere det og skille sig af med det i mindre dele. Her udviser nogle gerningsmænd ofte en forbløffende kynisme. Lundin-sagen og Ubådssagen er skræmmende eksempler på, hvor langt visse personer vil gå.

Ligner umiddelbart selvmord

Relativt ofte ser man, at en gerningsmand bevidst forsøger at dække over sin forbrydelse ved at kamuflere det som noget andet og ved at slette spor eller lægge falske spor ud.

Problemet med at klassificere dødsfald rigtigt kan vise sig på flere måder. Senest så man sagen fra Østerbro i København, hvor en mand nu sidder varetægtsfængslet for drab over en lang periode på flere ældre mennesker i samme boligkompleks. Hvis sagen ender med, at den mistænkte bliver dømt, er der tale om en seriemorder.

De ældre mennesker blev fundet døde i deres lejligheder, og da der ikke umiddelbart var noget mistænkeligt, blev dødsfaldene i første omgang kategoriseret som naturlige dødsfald. I flere af tilfældene blev der af samme grund ikke foretaget obduktion.

I mange sager er det indlysende fra starten, at der er tale om drab. Men der er altså også sager, hvor det umiddelbart ser ud som for eksempel selvmord eller en overdosis.

Alt i alt kan man konkludere, at de fleste drab i Danmark opklares. Men man må også sige, at der er en risiko for, at en gerningsmand kan begå den – set fra hans eller hendes side – perfekte forbrydelse.

- Bent Isager-Nielsen

Bens Isager-Nielsen

Om Bent Isager-Nielsen:

Bent Isager-Nielsen tidligere chef for Rejseholdet og kendt som en af landets bedste efterforskere, har været med til at opklare talrige drabssager. Han har været politiinspektør og efterforskningschef i flere politikredse og har udover drab arbejdet med både organiseret og økonomisk kriminalitet.

Han har skrevet flere bøger om sin politigerning, og efter nøjagtig 44 år i politiet gik han på pension i foråret 2018. Han er i dag en travl foredragsholder og ansat på DR som ekspert i efterforskningsspørgsmål og også i værtsroller.

Sponsoreret indhold