Mona forsvandt på vej til skole

Hej Bent

Kan du huske drabet på en lille pige omkring Hvidkilde Gods engang i 1960’erne?
Manden, der blev dømt, var en hovmester, der boede i Ulbølle.
Ingen i Ulbølle troede, det var ham. Han var meget vellidt og arbejdede på en af færgeruterne fra Faaborg.

Han nægtede sig skyldig, og da han efter en del år kunne anmode om at blive benådet, svarede han: “Jeg har ikke gjort det, mit liv er alligevel ødelagt, så jeg skal ikke benådes”. Jeg kendte ham ikke personligt, men kun gennem fælles venner.

Venlig hilsen GD

Hej GD

Det skete længe før min tid i politiet.

Men jeg kender til sagen, som handler om den syvårige Mona Rasmussen, der den 20. august 1964 sporløst forsvandt på vej til skole.
Hun boede sammen med sin familie i Egehuset nord for godset Hvidkilde på Fyn. Hun cyklede hjemmefra for at nå skolebussen fra Egense kl. 11.30 til skolen i Rantzausminde.

Lidt over klokken 11.00 kom Mona til Faaborg-Svendborg-landevejen, hvor hun fortsatte over vejen og videre ad en lille vej gennem Amalielyst-skoven. Hun nåede aldrig frem til bussen.

Finkæmmede området

Nogle af de børn, der havde været i skole om formiddagen, tog med bussen tilbage, og de fandt Monas cykel i et buskads.

Børnene cyklede hjem til deres forældre og fortalte, at Mona ikke var med bussen, men at de havde fundet hendes cykel. Monas forældre og hendes lærer blev orienteret, og man begyndte at lede efter hende.

Efter et par timer uden resultat kontaktede de politiet, der finkæmmede området, blandt andet Hvidkilde Sø, der ligger tæt på. Næste dag fortsatte eftersøgningen, nu med hundepatruljer og en helikopter. Lørdag den 22. august var over 900 mennesker involveret i eftersøgningen af Mona, og politi med hunde (se billedet øverst) førte an. Det var faktisk en af de største eftersøgninger nogensinde af en person i Danmark.

Begynder med eftersøgning

Liget af Mona blev først fundet den 25. september, da en mand henvendte sig til politiet, efter at han havde set en bylt flyde på vandoverfladen i Nørresø, cirka 20 kilometer fra, hvor man fandt Monas cykel.

Liget lå i to sække, og kriminaltekniske og retsmedicinske undersøgelser viste, at Mona havde været udsat for en sædelighedsforbrydelse og bagefter var blevet kvalt. De to sække fik efterfølgende stor betydning for opklaringen.

Mona-sagen er langt hen ad vejen sammenlignelig med mange andre drab, hvor en pige eller ung kvinde forsvinder, og hvor sagen altså begynder med en eftersøgning.
Det er klart, at jo yngre den forsvundne person er, des tidligere må man anse det for sandsynligt, at der kan ligge en forbrydelse bag.

Grebet blev strammet

En stor efterforskning med hjælp fra Rejseholdet blev selvfølgelig iværksat. De pågældende sække var produceret i 27.000 eksemplarer.

Ved dygtigt efterforskningsarbejde fik politiet samlet interessen om 50 sække, der var leveret til brugsforeningen i Ulbølle, en landsby ikke langt fra Hvidkilde. Brugsforeningen havde blandt andet solgt ti sække til en lokal 38-årig mand, som allerede på et tidligt tidspunkt havde været under mistanke, fordi han tidligere havde været mistænkt for sædelighedsforbrydelser.

Mandens usammenhængende forklaringer, især omkring de sække, der manglede hos ham, var med til at stramme grebet om ham. Det samme var en frottéklud, der var fundet tæt på Monas lig.

Denne klud svarede til noget stof, der blev fundet i den mistænktes hjem. Manden, der var gift og far til fire børn, blev anholdt og sigtet for drabet på Mona. Han nægtede ethvert kendskab til sagen, men anklagemyndigheden rejste med baggrund i de mange indicier tiltale ved retten, og i oktober 1965 blev manden i et nævningeting idømt livsvarigt fængsel for drabet.

Erklærede sig uskyldig

Sagen er flere gange forsøgt genoptaget og indbragt for Den Særlige Klageret med begrundelsen, at ordlyden i de tekniske erklæringer om frottékluden var uklare.

Kluden har også været i Frankrig til nærmere undersøgelser, men der blev aldrig fundet noget, der gav anledning til, at sagen skulle genoptages.

Den dømte mand har, som du rigtigt skriver, altid erklæret sig uskyldig. Det er ikke så sjældent, at dømte på trods af overvældede beviser fastholder deres uskyld og siger, at de har været udsat for et justitsmord.
Jeg ved ikke, hvornår den dømte i Mona-sagen blev løsladt. Hvis han lever, er han i dag 96 år.

Venlig hilsen Bent