Spørgsmål til Bent Isager-Nielsen: Er straf nødvendigt?

Jeg har nok altid befundet mig på den politiske venstrefløj, der som udgangspunkt altid har ment, at forbud er af det onde, medmindre man ligefrem skader andre.
Derfor var vi i 60’erne frisindede og modstandere af formynderi og gik som en selvfølge ind for fri hash, afkriminalisering af narkotika, abort og pornografi – ofte i erkendelse af, at de behov, som disse fænomener afspejler, ikke imødegås ved forbud og kriminalisering.
Hvad mener du – er straf, forbud og kriminalisering virkelig nødvendigt og en god idé i et civiliseret retssamfund?
Venlig hilsen A.A.
Hej A.A
Du berører i dit spørgsmål gode og relevante betragtninger om det at kriminalisere noget. Jeg synes dog, at du overser noget afgørende. At venstrefløjen som udgangspunkt altid har været imod forbud, straf og kriminalisering, som du skriver, kan jeg ikke nikke genkendende til.
Når det for eksempel gælder overtrædelser af færdselsloven, miljølovgivningen, skatteunddragelse og anden økonomisk kriminalitet, har den yderste venstrefløj vist aldrig holdt sig tilbage fra at tro på straf, forbud og kriminalisering, selv om synspunktet i det daglige har været, at straf og forbud ikke virker.
Og jeg er uenig i dine betragtninger og argumenter i forhold til pornografi.
I mange år var besiddelse af børneporno jo ikke kriminelt og strafbart her i landet, hvilket skyldtes, at især venstrefløjen mente, at hele pornografiområdet burde være friholdt for forbud, kriminalisering og fordømmelse – også børneporno.
Hetz var forkert
Mange mennesker, der var børn og unge i 70’erne, lider i dag af følgerne af denne holdning.
Venstrefløjens latterliggørelse af blandt andre Inge Krogh fra Kristeligt Folkeparti, der dengang gik imod strømmen og tidsånden og varmt talte for at kriminalisere børnepornografi, var bestemt hverken klædelig eller rigtig.
Læs også: Den geniale solodetektiv er en myte
Inge Krogh var på dette område langt foran sin tid og meget mere klartseende og i overensstemmelse med de værdier, der gør sig gældende i dag. Ingen fornuftige mennesker kan vel være i tvivl om, at det er yderst fornuftigt og helt rigtigt at forbyde børnepornografi.
Venlig hilsen Bent
Flere svar

Frikendt for drab og drabsforsøg på færge

Sådan efterforsker politiet en voldtægt

Når læger begår kriminalitet

Sigtet for fire kvindedrab

Løsladte kæmper med stor gæld

Løsladt: Mor sad fængslet for at myrde sine egne børn

To mordere blev halshugget
