Spørg advokaten

Arv til fars ukendte tvillinger

11. september Af Louise Hougaard Vinkle
Foto: Shutterstock
Advokaten har et møde med tre søskende, hvis far fik tvillinger med en kvinde, han havde en kort affære med mange år tidligere. Nu er faren døende, og de tre søskende vil vide, om tvillingerne har ret til at arve, når de aldrig har været en del af familien?
Midaldrende tvillinger står med ryggen mod hinanden.

Fra kontoret:

Jeg blev kontaktet af tre søskende, hvis far var blevet gammel og dement. Han havde formentlig ikke lang tid igen, og de tre søskende var nysgerrige efter at vide, hvordan arven efter faren vil blive fordelt, når han ikke var her mere.

De fortalte, at deres mor døde for en del år siden, og at boet efter hende blev skiftet, og alle fik deres arv. Så vidt de vidste, havde deres far ikke oprettet et testamente.

For at kunne vise dig denne video, beder vi dig acceptere marketing og statistik cookies.

Jeg forklarede, at hvis faren ikke havde en ægtefælle og ikke havde skrevet testamente, ville arven efter ham gå til de tre børn til lige deling.

En kort affære

De tre søskende tøvede, men fortalte så, at deres far udover dem havde to døtre uden for ægteskab. Faren havde en kort affære med en anden kvinde, mens han var gift med deres mor. Det resulterede i, at han blev far til tvillingpiger.

De tre søskendes mor fandt ud af det, men valgte at tilgive sin mand. Alle vidste, at faren havde to børn med den anden kvinde, men ingen talte om det. Hverken de tre søskende eller deres mor havde mødt tvillingerne. Deres far havde set dem en enkelt gang, kort efter de blev født, men ellers havde der ikke været nogen kontakt.

Nu ville de vide, hvad tvillingerne havde af betydning for fordelingen af arven efter deres far. Jeg forklarede, at arven ville blive fordelt mellem alle hans børn og dermed også de to døtre født uden for ægteskab. Det ville sige en femtedel af arven til hvert barn.

Nøjes med tvangsarv

Det mente de tre ikke var rimeligt, eftersom der ikke havde været nogen kontakt mellem faren og tvillingerne. Det har imidlertid ingen betydning, hvor meget kontakt man har. Det afgørende er, om man er livsarving og dermed arving efter arveloven.

De tre ville vide, om der var noget, de kunne gøre. Jeg svarede, at deres far kunne oprette et testamente, der begrænsede tvillingernes arv til tvangsarven, hvis det var det, han ønskede. Men da faren var meget dement og boede på et demensplejehjem, ville jeg ikke mene, at han var i stand til det. Det var de tre søskende enige i.

Et års tid senere bliver jeg ringet op af den ældste af de tre søskende. Han fortæller, at hans far døde kort efter vores møde. De tre søskende har mødt tvillingerne, som faktisk er meget søde, og nu ses de alle med jævne mellemrum.

Fakta

Det er ingen betydning for fordelingen af arven, hvor meget kontakt man har haft med den afdøde. Man kan således godt være arving efter arveloven, selv om man aldrig har mødt hinanden.

Har du et spørgsmål til advokaten?

Louise Vinkle er advokat med speciale i familie- og arveret. Til daglig er hun ansat i Advokatfirmaet Kahlke, hvor hun beskæftiger sig med skilsmisser, bodelinger, børnesager, tvangsfjernelsessager, straffesager, skifte af dødsboer samt testamente, ægtepagter og fremtidsfuldmagter.

Send dit spørgsmål på mail til [email protected]

Sponsoreret indhold