Forvirring om regler for tvangsarv og fri arv

Hej Louise
Jeg er lidt forvirret over reglerne for tvangsarv og fri arv. Vi er gift og har et fælles barn, og derudover har jeg to store børn, og min mand har et barn fra tidligere forhold. Hvad vil der ske med friarven – altså tre fjerdedele af arven – hvis vi ikke skriver testamente? Hvor meget arver vi efter hinanden?
- Venlig hilsen Lone

Nej tak til fars arv og gæld
Kære Lone
Hvis du og din mand ikke opretter testamente, vil både tvangsarven og friarven efter jer blive fordelt efter arvelovens regler. Det betyder, at hvis du dør først, vil din mand arve halvdelen af det, du efterlader dig. Den anden halvdel vil blive fordelt mellem dine børn – altså jeres fælles barn og dine to store børn fra det tidligere forhold.
Med andre ord vil arven efter dig blive fordelt med halvdelen til din mand og en sjettedel til hver af dine tre børn, mens din mands store barn ikke er arving efter dig. Når din mand senere dør, vil hele arven efter ham gå til hans børn – altså jeres fællesbarn og hans barn fra det tidligere forhold. Dine to store børn vil ikke arve efter din mand.
Hvis din mand dør først, vil du arve halvdelen af det, han efterlader sig. Den anden halvdel vil blive fordelt mellem din mands to børn med halvdelen til hver. Du vil dermed arve halvdelen af din mands formue, og hans børn vil arve en fjerdedel hver. Dine to store børn arver ikke efter din mand. Når du senere dør, vil hele arven efter dig gå til dine tre børn. Din mands barn fra tidligere vil ikke arve efter dig.
Ægtefælle og børn er tvangsarvinger. En fjerdedel af det, de skal arve, er deres tvangsarv, og den kan ikke fratages dem.
Fælles- eller særeje
Du skriver ikke, om du og din mand har delingsformue, eller om I har oprettet ægtepagt med særeje i jeres ægteskab. Hvis I har særeje, vil det, der skal fordeles efter jer, når I er døde, være det, I ejer som særeje.
Hvis I har delingsformue, vil man – inden arven fordeles – foretage en deling af jeres fælles formue. Man skal dermed opgøre alt, hvad I begge ejer. Den længstlevende ægtefælle beholder den ene halvdel som sin andel af den fælles formue. Den anden andel falder i arv efter den afdøde ægtefælle og bliver fordelt, som tidligere angivet.
Jeg vil anbefale jer at kontakte en advokat med henblik på oprettelse af testamente. Når I opretter et testamente, kan I både tage stilling til, hvordan arven skal fordeles, når den første af jer afgår ved døden, og hvordan arven skal fordeles efter den længstlevendes død.
- Bedste hilsner Louise

Fakta
Ved oprettelse af testamente har man også mulighed for at bestemme, at den arv, ens arvinger modtager, skal tilhøre dem som særeje.
Har du et spørgsmål til advokaten?
Louise Vinkle er advokat med speciale i familie- og arveret. Til daglig er hun ansat i Advokatfirmaet Kahlke, hvor hun beskæftiger sig med skilsmisser, bodelinger, børnesager, tvangsfjernelsessager, straffesager, skifte af dødsboer samt testamente, ægtepagter og fremtidsfuldmagter.
Send dit spørgsmål på mail til [email protected]
Flere svar

Sælg huset til børnene

Frygter ekskones snagen i økonomien

Min papdatter skal ikke arve

Lånet udlignes ved skilsmissen

Frygter at arve bedsteforældrenes gæld

Mors opkald gør børnene kede af det

Målrettet arv fra barnløse
