Hvem arver vores gamle faster?

I familien har vi en gammel faster, der aldrig har været gift og ikke efterlader sig børn. Til trods for at hendes helbred på nogle områder er svigtende, var det hendes noget yngre bror, der i fjor år gik bort. Broren efterlader sig en enke og børn. Der er ikke andre søskende.

Hvem vil arve vores faster, hvis der ikke er skrevet testamente? Og hvilken beskatning vil arven være pålagt? Er der et fribeløb i lighed med arv mellem ægtefæller og børn, eller beskattes arven fra første krone?

Når faster hverken har ægtefælle eller børn, er det hendes forældre, der arver hende, hvis hun ikke har oprettet et testamente. Hvis fasters forældre er døde, vil det være hendes søskende – altså hendes lillebror – der arver hende. Jeg kan forstå, at han er afgået ved døden før sin søster, og dermed er det fasters lillebrors børn, der arver hende. Men ikke lillebrorens enke.

Faster har dog mulighed for at oprette et testamente, og eftersom hendes brors børn ikke er tvangsarvinger, kan hun i sit testamente bestemme over hele arven.

Skatter og afgifter

Fasters brors børn skal betale både bo- og tillægsboafgift af den arv, de modtager. Boafgiften er på 15 procent, men inden de beregnes, er der et bundfradrag på 321.700 kroner (i 2023-tal), som der ikke skal betales afgift af.

Tillægsboafgiften er på 25 procent, og der er ikke noget bundfradrag på den. Tillægsboafgiften beregnes altså fra første krone. Ved beregning af bo- og tillægsboafgift ender det derfor med, at der bliver betalt cirka 36,25 procent i afgift til staten.

Et dødsbo kan også være skattepligtigt, så der enten skal betales skat, eller man får skat retur. Dødsboet er skattepligtigt, hvis aktiverne er over 3.160.900 kroner (i 2023-tal). I så fald vil der under boets behandling skulle laves en selvangivelse for at beregne, om boet skal betale skat eller skal have skat tilbage. Hvis boet er under 3.160.900 kroner, skal der ikke betales skat.